Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Historisk spadestik på Vølundsgade: Første skridt mod ny bydel

Direktør for Hanssen Ejendomme Michael Andersen, borgmester Erik Lauritzen og formanden for boligforeningen B42 Kai Engelhardt tog første spadestik til den nye bydel i Sønderborg. Der kommer til at være skoler og daginstitutioner i umiddelbar nærhed. Foto: Kaspar Hvid
Hanssen Ejendomme og Boligforeningen B42 tog onsdag første spadestik til en helt ny bydel på Vølundsagde. Grunden husede tidligere JF Fabriken.
Annonce

Sønderborg: Grunden har stået tom siden JF Fabriken måtte dreje nøglen om for år tilbage, men nu kommer der igen liv på den store grund på Vølundsagde.

Onsdag blev spaderne sat i jorden og ringriderne grillet, da Boligforeningen B42 og Hanssen Ejendomme tog første spadestik til det, der skal blive en helt ny bydel i Sønderborg Kommune.

- Vi håber, at boligområdet kan være med til at tiltrække nogle af de tilflyttere, som vi har brug for i Sønderborg Kommune, sagde Michael Andersen, som er administrerende direktør i Hanssen Ejendomme.

Michael Andersen havde også stor ros til det samarbejde, som man har haft med Sønderborg Kommune.

- Vi kommer til at bygge noget, som er solidt og som vil få folk til at kigge mod Sønderborg. Det kan godt være, at man bygger mere ekstravagant i København, men det her vil få Sønderborg på landkortet, sagde Michael Andersen.

Området, som får navnet Linde Haven, kommer til at huse 116 lejeligheder på den 21.000 kvadratmeter store grund. På den anden side af gaden ligger Privatskolen Als, ligesom der er daginstitutioner i området.

Boligforeningen B42 og Hanssen Ejendomme er ikke i tvivl om, at projektet er unikt, da begge parter er ligeværdige bygherrer i projektet.

Annonce

Historisk område

Borgmester Erik Lauritzen (S) var også med til at sætte spaden i jorden onsdag middag, og han mener, at det er glædeligt, at der endelig sker noget ved det store område, som han ikke tvivlede med at kalde historisk.

- JF Fabriken var med til at udnytte ressourcerne bedre i landbruget, de var også med til, at der var mange i landbruget, som blev arbejdsløse, da maskinerne overtog deres job. Heldigvis tog JF gerne de arbejdsløse landmænd ind og gav dem arbejde. Jeg kender i hvert fald mange, som gik den vej, sagde Erik Lauritzen.

Pølserne var klar på den store grill til dem som var mødt frem til det første spadestik på grunden, hvor den tidligere JF fabrik havde hjemme på Vølundsgade. Foto: Kaspar Hvid

Borgmesteren spolede også tiden tre til fire år tilbage, da han var på jagt efter sin anden periode i stolen som byens første mand. Dengang havde en svært ved at se, hvad der skulle ske på den store grund.

- Det var også svært at se, hvem der skulle løfte opgaven, så der skal lyde en stor tak til B42 og Hanssen Ejendomme for at have visionerne til det.

Annonce

Fra tegninger til virkelighed

Mens de grillede ringridere ventede på at blive spist, var der to mere der skulle på talerstolen. Den første var Kai Engelhardt, som er formand for Boligforeningen B42, inden Jeppe Markmann Olesen fra entreprenøren Bo Michelsen fik ordet.


Vi håber, at boligområdet kan være med til at tiltrække nogle af de tilflyttere, som vi har brug for i Sønderborg Kommune.

Michael Andersen, administrerende direktør i Hanssen Ejendomme.


Formand Engelhardt lagde vægt på, at man aldrig havde været i tvivl om, at man skulle være en del af projektet, da man var blevet præsenteret for det:

- Jeg er også glad for, at vi har lagt vægt på at få FN's verdensmål tænkt ind i arbejdet, sagde han, og pegede blandt andet på, at man bygger boliger og bruger lokale leverandører.

- Og så er der selvfølgelig fokus på at projektet er bæredygtigt, giver plads til fællesskab og skaber mangfoldighed, fortsatte han.

Jeppe Markmann Olesen ser frem til, at de kan være med til at gøre visionerne til virkelighed, forklarede han.

Direktør Michael Andersen håber, at området kan være med til at tiltrække tilflyttere til Sønderborg, da han mener området mangler nye indbyggere. Foto: Kaspar Hvid
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce