Sønderborg: Ugeavisen er på vej med en lille opmuntring i en mørk tid til to personer eller familier i Sønderborg Kommune.
Vi vil nemlig - som vi gjorde i sommeren 2020 - uddele to købmandskurve for at skabe lys hos personer, som har det særligt vanskeligt i en tid med nedlukning og nye restriktioner. Kurvene er fyldte med lækkerier som chokolade og andet, som smager rigtigt godt - og altså ikke med dagligvarer.
Modtagerne kan være unge mennesker, som synes, at det hele er surt og som savner kammeraterne, det kan være familier, som har en stram økonomi, det kan være syge, som er i risikogruppen og derfor er låste til deres hjem, og det kan være ældre, der bare har brug for en opmuntring.
Send en indstilling
Kender du nogen, som har det vanskeligt i denne tid, så send en indstilling til jei@ugeavisen.dk senest 16. januar med en begrundelse for, at den indstillede skal have en kurv. Skriv "konkurrence" i emnefeltet. Husk også dit telefonnummer og navn, adresse og telefonnummer på den indstillede. Vi kontakter dig og tilbyder dig at være med ved overrækkelsen.
Det er en betingelse for at komme i betragtning, at modtagerne stiller op til foto og et lille interview om deres situation i forbindelse med overrækkelsen.
Det er ugeavisen, som finder modtagerne af kurve.
BALS er sponsor
Brugsen for Als og Sundeved sponsorerer kurvene. Det gjorde BALS også, da ugeavisen uddelte to kurve i maj.
- Jeg er glad for, at ugeavisen igen uddeler købmandskurve, og jeg er glad for, at Brugsen for Als og Sundeved kan være sponsor og således være med til at skabe lidt glæde hos personer, der har det vanskeligt i denne tid, siger salgschef Karsten Hansen.
Salgschef Karsten Hansen, BALSJeg er glad for, at ugeavisen igen uddeler købmandskurve, og jeg er glad for, at Brugsen for Als og Sundeved kan være sponsor og således være med til at skabe lidt glæde hos personer, der har det vanskeligt i denne tid.