Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Hjulene snurrer hos Byens Bilpleje - søger stribe nye medarbejdere

Niels Christensen (tv) og Leif Lassen skal i 2020 byde mange nye medarbejdere velkommen. Foto: Jens Eilertsen
Leif Lassen og Niels Christensen er medejere af virksomheden på Ellegårdvej, og de har slet ikke tal på det antal medarbejdere, de gerne vil ansætte i 2020.
Annonce

Sønderborg: Hjulene snurrer hos Byens Bilpleje, og de snurrer så hurtigt, at der skal ansættes et større antal nye medarbejdere i løbet af 2020.

Først og fremmest er der brug for flere hænder i lakafdelingen. Niels Christensen siger, at han gerne vil ansætte tre nye autolakerere og endnu en lærling. I afdelingen er der i dag syv lakerere og en lærling. I afdelingen stiger medarbejderantallet altså fra otte til 12.

- Vi er klar med job, hvis der er dygtige medarbejdere, som vil arbejde hos os og hvis man har lyst til at blive lærling, skal man også bare komme ud og snakke med os. Jeg kan næsten love, at der er jobgaranti med en god håndværkerløn efter læretiden, siger de to medindehavere.

Der skal også sættes et par nye medarbejdere i den nye Suvo-afdeling til rustbehandling på Grundtvigsallé. Byens Bilpleje har overtaget det tidligere Pava og ansat den tidligere Pava-leder, Finn Christensen, som leder. Aktiviteterne indledes 1. februar og nogenlunde samtidig er der reception.

- Vi regner med at få travlt. Suvo er en voksbehandling i høj kvalitet - FDM foretager regelmæssige stikprøver og hvis man kommer med sin nye bil og får foretaget behandling hvert andet år, så giver vi livslang garanti mod rust, siger de to medindehavere.

Optimismen med hensyn til arbejdet i Suvo-afdelingen bygger de to medindehavere blandt andet på, at byens bilforhandlere er blevet bedre til at overtale køberne til få en rustbehandling med i prisen.

- Det er nok de færreste, som ved det, men nye biler bør også rustbehandles. I hvert fald de billige. De er kun forsynet med en transportvoks, og allerede efter fire år kan man af og til se den første rust, hvis ikke de behandles, siger Niels Christensen.

Han siger også, at den 12 års garanti, bilproducenterne giver, ikke er en rustgaranti men en gennemtæringsgaranti.

Mere plads

Når rustbehandlingen rykker ud fra adressen på Ellegårdvej, bliver der mere plads og samtidig har virksomheden planer om at rykke ind i de lokaler, som ligger i forbindelse med Byens Bilpleje og som tidligere husede Dybbøl Autoopretning. De er i dag tomme, men kan komme til at huse sliberi, siger Niels Christensen, der også mener, at der i den afdeling bliver brug for nye medarbejdere. Han vil dog ikke udelukke, at en del af lokalerne skal lejes ud til anden side.

Vi er klar med job, hvis der er dygtige medarbejdere, som vil arbejde hos os, og hvis man har lyst til at blive lærling, skal man også bare komme ud og snakke med os. Vi kan næsten love, at der er jobgaranti med en god håndværkerløn efter læretiden.

Leif Lassen og Niels Christensen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce