Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Hobbyforfattere kan få hjælp til at skabe spænding i teksterne

Britiske Chris Paton er klar som underviser i eget navn. Når han selv skriver bøger er det under et dansk forfatternavn, som blev vejen til succes. PR-foto
Annonce

Sønderborg: Hvordan skaber man en intens stemning, der griber læseren? Og hvordan får man skred i handlingen?

På skriveworkshoppen "And… action!" med Chris Paton får du idéer, redskaber og inspiration til, hvordan du skriver fængende fiktion.

Chris Paton er oprindeligt fra England, men bor i dag i Gråsten med sin danske kone. Han er uddannet i professional writing fra Falmouth University, England, og har blandt andet undervist i creative writing på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole.

Og ikke mindst er Chris Paton krimiforfatter. Han skriver sine romaner på engelsk. For nogle år siden begyndte at sælge sine bøger under det dansk-klingende pseudonym Christoffer Petersen, og under dette navn har han udgivet 13 bøger og 13 noveller. Romanerne ligger særligt inden for krimi- og thrillergenren "Arctic Noir", og han er oversat til portugisisk, spansk og tjekkisk.

Workshoppen foregår delvist på engelsk, og der kan skrives og tales på både dansk og engelsk. Den finder sted lørdag 25. januar kl. 10-14 på Biblioteket Sønderborg i Multikulturhuset. Der er deltagergebyr der inklusiv let forplejning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce