Annonce
Ugeavisen Sønderborg

I strålende sol og med masser af sprit: Ni elever begyndte i 0. klasse

Lene, William og Lasse Køjner var alle spændte på Willams første skoledag. Forældrene tænkte tilbage på deres egen, mens William var glad for sin nye skoletaske. Foto: Kaspar Hvid
Ni elever begyndte mandag i 0. klasse på Rinkenæs Skole. Med metervis af nye skoletasker, penalhuse og spændte børn begyndte 10 års skolegang.
Annonce

Rinkenæs: Flaget var hejst, og solen stod højt på himlen, da Rinkenæs Skole mandag klokken 08:00 bød velkommen til ni nye elever i 0. klasse.

Med nye skoletasker, penalhuse og tunge madpakker var de klar til en kort skoledag, som sluttede klokken 12:00.

- Jeg er spændt, og jeg har glædet mig. Det bliver sjovt. Det er stort, sagde fem-årige William Køjner, mens han ventede i skolegården, hvor den stod på velkomst ved skoleleder Ulla Brommann.

Fem-årige William Kjølner var ledsaget af sine forældre Lene og Lasse Køjner, og for dem var det også en stor dag forklarede mor Lene:

- Man tænker da lidt tilbage på dengang, hvor man selv begyndte, og hvordan det hele var, sagde Lene Køjner.

William Køjner var det første barn, som Lasse og Lene skulle følge til første skoledag. Og op til den store dag, havde William Køjner selv valgt sin skoletaske. Den var præget med temaet fra Star Wars og Lego.

- Det kan jeg godt lide, sagde han, tydeligt genert og spændt på sin første dag på skolebænken.

Velkomsten fra skoleleder Ulla Brommann var hurtigt overstået, og stod mest på praktiske informationer, hvor hun blandt andet fortalte, at man fortsætter med mange af de forholdsregler, som blev sat i gang i kampen mod coronavirus.

- Det betyder blandt andet, at I forældre ikke må komme ind på skolen. Vi gør dog en undtagelse for de forældrene til børn i 0. og 1. klasse, sagde skolelederen.

Annonce

Første lektion var billedkunst

Inden forældrene fik lov til at komme ind på skolen, var det dog først de ni børn i 0. klasse, som blev vist på plads af børnehaveklasseleder Dorte Andresen.

- Er der nogen af jer, som ved, hvad billedkunst er, spurgte Dorte Andresen?

- Det er noget med billeder, hvor vi skal tage billeder og sådan noget, lød det fra en, men det var dog ikke helt rigtigt, forklarede børnehaveklasselederen.

Da håndvasken, bøger og forklaringen på, hvad billedkunst er, var det blevet tid til forældrenes entre. De skulle hjælpe deres børn med at klippe og klistre et portræt af deres hjem.

- Nu har vi snakket om, hvordan I bor derhjemme. Nogen har en gynge, andre har en hund og nogle har måske en kat. Nu skal I klippe jeres hus, så vi kan se, hvordan I bor, og så hænger vi den op i klassen bagefter, sagde Dorte Andresen.

Ni begyndte mandag i 0. klasse på Rinkenæs Skole. Det er lidt færre end sidste år, forklarede skoleleder Ulla Brommann. Foto: Kaspar Hvid
Skoledagen begyndte i skolegården, hvor solen allerede bagte fra morgenstunden. Skoleleder Ulla Brommann opfordrede også til, at man huskede at drikke vand. Foto: Kaspar Hvid
Alt var klart til første skoledag. Selv refleksveste så børene kan ses, når det bliver mørkt. Foto: Kaspar Hvid
Allerede i første time kom de nyindkøbte og fyldte penalhuse i brug. Den stod nemlig på billedkunst, og det var med forældrene. Foto: Kaspar Hvid
Der var navneskilte til alle. Der var også flere "store" bøger, som kunne fylde den nyindkøbte skoletaske. Foto: Kaspar Hvid
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce