Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Iskonditoriet kæmper om førstepladsen

Anette og Christian Telling krydser fingrene. Afgørelsen falder tirsdag efter klokken 16. Foto. Jens Eilertsen
Den lokale iscafé bliver sandsynligvis mindst nummer to i OpdagDanmarks landsdækkende konkurrence. Der kan stemmes frem til tirsdag 7. juli klokken 16.
Annonce

Sønderborg: Den første tid med Iskonditoriet på havnen i Sønderborg har ikke været en dans på roser for ægteparret Anette og Christian Telling. Først måtte åbningen udskydes til august 2019 på grund af svamp i bygningen, og forretningen gik således glip af nogle vigtige måneder. Netop som sæsonen begyndte i maerts, blev Danmark lukket ned.


På et tidspunkt var vi faktisk nummer et med et forspring på 40 til 50 stemmer, så det er spændende.

Christian Telling


Iskonditoriet anskaffede sig dog nogle mobile trapper, der gjorde, at man efter 10 dage kunne gå ind og ud uden at passere hinanden tæt, og derfor kunne forretningen åbne igen. Det fik smilene frem på indehavernes ansigter, for de oplevede en fantastisk lokal opbakning, men der manglede alligevel omsætning, fordi kunderne ikke måtte sidde i cafeen.

Annonce

Nummer to

I dag smiler Anette og Christian Telling endnu mere, for de ligger nummer to i OpdagDanmarks kåring af landets bedste ishus. Et ishus på Rømø er nummer et med 1955 stemmer, mens Iskonditoriet har 1907. Tredjepladsen har kun 759 stemmer, så der skal ske noget overraskende, hvis ikke Iskonditoriet bliver mindst nummer to, når afgørelsen falder tirsdag 7. juli. Der kan stemmes helt frem til klokken 16 på dagen. Læs mere om konkurrencen opdagdanmark.dk/dabmarks-bedste-ishuse/.

- På et tidspunkt var vi faktisk nummer et med et forspring på 40 til 50 stemmer, så det er spændende, siger Christian Telling.

130 ishuse dyster om at blive nummer et. Sidste år løb Ishuset Café Fru Dax på Rømø med sejren.

Annonce

Egen produktion

Iskonditoriet laver selv den is, der sælges, fra bunden og har derfor ansat fire i produktionen. Ismesteren står både for isen og de 12 forskellige islagkager, som tilbydes. Det tager to dage at fremstille en islagkage, og Christian Telling understreger, at både smagen, konsistensen og pynten skal sidde lige i skabet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce