Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Jørgen var trist og nervøs før første arbejdsdag i Sønderborg

Jørgen Pedersen har været ude på en lang og god rejse - nu sættes farten ned. Foto. Jens Eilertsen
I næsten 40 år arbejdede Jørgen Pedersen i Tøjeksperten i Nordborg, og da butikken lukkede for 11 år siden, troede han, at de gode dage var forbi. Men det forholdt sig anderledes. Nu fejrer han 50 års jubilæum og går på nedsat tid.

Sønderborg: - Det havde jeg det ikke godt med - jeg var nervøs.

Ugeavisen møder Jørgen Pedersen i det lille personalerum over Tøjeksperten i Sønderborg. Her fortæller han blandt andet om, hvordan han havde det, da Tøjeksperten på Storegade i Nordborg lukkede for 11 år siden. Butikken havde været hans arbejdsplads gennem næsten 40 år, han var på fornavn med alle kunderne og kendte deres størrelser. Gennem alle årene var Jørgen Pedersen også med til at tegne butikkens profil - ikke kun gennem arbejdet med kunderne - han var også model ved modeshow og i annoncer. Alle kendte Jørgen gennem hans arbejde, og nu skulle der pludselig lukkes og slukkes i den butik, som var en stor del af hans identitet.

Jørgen Pedersen fik tilbudt to job - et hos Wagner i Sønderborg og et hos Tøjeksperten i Sønderborg. Han var helt sikker på, at de gode dage, han oplevede i butikken i Nordborg, var fortid, så han var både trist og nervøs, da han mødte til første arbejdsdag hos Tøjeksperten i Sønderborg.

- Men min nervøsitet viste sig at være ubegrundet - det gik godt lige fra starten - og i dag er jeg rigtig glad for at være her. Karina Jürgensen er alle tiders chef, siger Jørgen Pedersen, der 29. september fylder 66 år. 1. oktober har han 50 års jubilæum, og det fejres to dage senere, 3. oktober kl. 9.00 med gratis kaffe og rundstykker til kunderne. I butikken er der tre dage med 50 procents rabat på anden del.

Jeg følte ikke en trang til at komme ud i verden - Nordborg havde jo det hele. Jeg tror også, at der dengang var en tendens til at blive der, hvor man var. Sådan er det jo ikke i dag.

Jørgen Pedersen

Nedsat tid

- Hvordan ser fremtiden ud for dig?

- Jeg går på nedsat tid, så jeg kan bruge mere tid sammen med familien. Min kone Vivi arbejder stadig på Danfoss, så det bliver mig, der skal lave maden.

- Er du god til det?

- Nej, det kan man ikke påstå, men min kone siger, at alle kan lære det, siger Jørgen Pedersen og griner.

Han ser frem til at bruge mere tid sammen med familien, der også består af en søn og to børnebørn og har ellers ikke planlagt andet, end at han også vil bruge mere tid i NordAls Boldklub. Her har han været medlem i omkring 55 år, han har været ungdomstræner og spiller stadig hver uge sammen med andre seniorer. De spiller året rundt - uanset vejret - og nyder en øl bagefter.

- Nu bliver det jo også sådan, at jeg kan overvære alle fodboldkampene om lørdagen - det har jeg ikke kunne på grund af mine arbejdstider, siger Jørgen Pedersen.

Annonce

Så annonce

- Det har været en lang og god rejse, siger Jørgen Pedersen før jubilæumsdagen - en rejse, som begyndte, da faderen så en annonce i Nordborg Tidende. Herremagasinet søgte en lærling, og den syntes faderen, at unge Jørgen skulle have. Det passede sådan set sønnen meget godt - han havde på det tidspunkt ingen jobmæssige ønsker eller drømme.

Butikschefen hed Carl Erik Rasmussen og han tog godt imod sin nye elev, og de 539 kroner, eleven fik det første år, voksede med 100 kroner hvert år de kommende to år. Et år efter ansættelsen kom butikken med i Tøjeksperten, og det var helt naturligt for eleven at fortsætte som udlært.

- Jeg følte ikke en trang til at komme ud i verden - Nordborg havde jo det hele. Jeg tror også, at der dengang var en tendens til at blive der, hvor man var. Sådan er det jo ikke i dag, siger Jørgen Pedersen, der kom til Nordborg, da han skulle i anden klasse. Faderen var bager og moderen hjemmegående, men da først nævnte fik job på Danfoss, flyttede de fra Esbjerg til Nordals.

- I skolen havde jeg det fint, jeg har altid følt mig godt tilpas i Nordborg, siger Jørgen Pedersen, der har boet i sit hus i 38 år.

- Om jeg skal blive boende eller om jeg skal andre steder hen - det ved jeg ikke. Nu må vi se, siger Jørgen Pedersen og slutter sig til kollegerne i stueetagen. Der er begyndt at komme kunder i butikken, og der er nogle, som gerne vil betjenes af jubilaren. De kender ham rigtigt godt - da han fik job i Sønderborg, var der flere kunder fra Nordborg, som fulgte med.

Men nu er det snart slut med fuldtidsarbejde. Den lange og gode rejse er måske ikke slut, men farten sættes ned.

Forholdet mellem Jørgen Pedersen og butikschef Karina Jürgensen er fantastisk. Foto: Jens Eilertsen
Jørgen Pedersen var altid model, da han arbejdede i Tøjeksperten i Nordborg. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Københavnsk kunstner udstiller i Augustenborg

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Efter døgn med både fald og stigninger: Særligt to kommuner tager mærkbare ryk opad smittestigen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Folk strømmer til oplevelsespark: Alligevel er direktøren forfærdelig ked af det

Ugeavisen Sønderborg

Mercedes ribbet for dyre hjulfælge

Ugeavisen Sønderborg

Endnu flere syd- og sønderjyske sygeplejersker skal strejke: Nu rammes særligt borgere i fertilitetsbehandling

Ugeavisen Sønderborg

Færre vil læse på erhvervsakademi: Ramt af travlhed i byggebranchen

Ugeavisen Sønderborg

Flensborgs restauratører advarer danske gæster: Husk at tage coronapasset med

Ugeavisen Sønderborg

Naturen får lov at råde i børnehusets have - det er helt vildt

Ugeavisen Sønderborg

Smitten stiger flere steder efter weekenden: Ny kommune overtager kedelig corona-førertrøje

Ugeavisen Sønderborg

Villads fra Valby inviterer til cykelskattejagt i Sønderborg

Ugeavisen Sønderborg

Syd- og sønderjyske forældre siger farvel til folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler

Ugeavisen Sønderborg

Gendarmløbet bliver opvarmning til Royal Run

Ugeavisen Sønderborg

Alle sommerhuse er udlejet: Rigtig stor efterspørgsel fra særligt de tyske feriegæster

Ugeavisen Sønderborg

Maxi Zoo kalder til Kattens Weekend

Sønderjylland

For de tohjulede: Ny grænsecykelrute på 307 kilometer er åbnet

Ugeavisen Sønderborg

Christina havde en drøm om egen butik: Nu er hun ny kvinde bag disken i kendt osteforretning

Ugeavisen Sønderborg

Ældre Sagen Nordals byder på tre arrangementer

Ugeavisen Sønderborg

Usædvanligt tilbud: Køb en hel gade for under en million

Ugeavisen Sønderborg

Mariann arbejder med mursten som sin oldefar: - Uden teglværkerne var jeg nok blevet tysker

Ugeavisen Sønderborg

Svimlende beløb i forskel: Her finder du det billigste og dyreste hus til salg lige nu

Ugeavisen Sønderborg

Corona løsner grebet om særligt plagede kommuner - men kun to syd- og sønderjyske kommuner når under kritisk grænse

Ugeavisen Sønderborg

Total forvirring: Coronareglerne nord og syd for grænsen passer overhovedet ikke sammen

Ugeavisen Sønderborg

Derfor skal Søndre Landevej igen spærres fem måneder

Annonce