Annonce
Ugeavisen Sønderborg

John viser vejen - fra fedt til fit på to år

Det tog lidt tid at få John Ottesen til at smide t-shirten. Foto: Jens Eilertsen
John Ottesen er indehaver af motions- og livsstilscentret AlsSund & Rask, der lige er flyttet til Vollerup. Han var for få år siden for tyk, havde tendens til diabetes 2 og var træt og uoplagt. I dag har han en krop, som de fleste mænd misunder ham, alle kroppens tal er, som de skal være, og han er fyldt med energi. Læs her om vejen fra uoplagt og fed til superform og masser af energi. Det er en vej, du også kan tage.
Annonce

Sønderborg: Det tager lidt tid at få John Ottesen til at smide t-shirten. Den 63-årige indehaver af AlsSund & Rask virker nærmest blufærdig. Det har han dog ingen grund til at være, for Ottesen har både sixpack, brede skuldre og store muskler - han har en krop, som selv væsentligt yngre mænd må misunde ham.

- Sådan har det ikke altid været, siger han og finder et 11 år gammelt foto frem på telefonen. På billedet ser man en lettere lasket mand på vej op fra en svømmetur. Der er ikke mange ligheder med den flotte krop, ugeavisen langt om længe får lov at fotografere i det nyindrettede motions- og livsstilscenter på Peter Kaads Vej 1 i Vollerup.

John Ottesen påstår, at de fleste kan få lige så flot en krop, hvis de kommer i AlsSund & Rask og lytter til hans råd, og vandringen fra fedt om livet til fit for life behøver ikke tage voldsom lang tid. Det handler naturligvis både om kost og motion - formlen er egentlig ret enkel - selv om den både, når det gælder træning og ernæring, byder på overraskelser.

Fakta om ketose

Ketose kommer fra ordet Aceton – acetone, som er en af de tre energimolekyler, som opstår ved at nedsætte kulhydrater (sukkeret) i kosten. Med ved at nedsætte kulhydratindtaget i kosten, vælger kroppen at ”slå over” på fedtforbrænding, hvor leveren omsætter fedt til energi og derved skaber en ketogen proces. Dette giver energi til alle kroppens celler. Man kan sige, at ketonstoffer/ketose er vandopløselige substanser, som kroppen danner, når kroppen over tid er på fedtstofskifte/ketose.

Man kan sammenligne det med en hybridbil. Den kører både på strøm eller benzin. Sådan kan kroppen ud fra forskellige næringsmidler producere forskellige energimolekyler. Ud fra kulhydrater dannes glukose, som kroppen bruger som energi. Ud fra fedt danner kroppen fedtsyrer, og ved længere tid i fedtforbrænding dannes ketonmolekyler, som afgiver energi. Ved proteinforbrænding er det aminosyrer, der nedbrydes som energi til kroppen.

Så kroppen er faktisk et hybridkøretøj, som kan skabe energi fra tre forskellige molekyler. Hvis vi ser på energidepoter i kroppen, ved vi, at der ca. er 1800 kilokalorier i gennemsnit i form af kulhydrater. Det samme menneske har ca. 80.000 kilokalorier i fedtet, så derfor er det logisk, at fedtet egentlig er vores hovedenergikilde. Men det er det ikke længere, fordi man for ca. 40-50 år siden har haft den opfattelse, at kulhydraterne var den vigtigste energikilde. Da denne ”energitank” ikke er særligt stor, er det vigtig at fylde ”tanken” hyppigt op. Derfor siger sundhedsstyrelsen seks måltider om dagen, hvor morgenmaden bliver særlig vigtig.

Når vi spiser så hyppigt, mister vi evnen til at forbruge fedtet i kroppen – og vi bliver mere overvægtige. Da vi har en langt større ”fedttank” og derved en langt større energiressource, som også giver et klokkestabilt blodsukker, behøver vi ikke at spise så ofte, som i kulhydratforbrænding.

At være i ketose er langt sundere for os, end vi endnu begriber. Mange livstilssygdomme, som er skabt af de hurtige kulhydrater, har givet os store samfundsmæssige udfordringer, så som fedme, diabetes 2, hjerte- karlidelser, depressioner, demens, træthedssyndromer og mange andre autoimmune lidelser. Disse lidelser kan vi få til at gå i modsat retning, når vi igen får aktiveret vores fedtstofskifte i kroppen.

Annonce

Spiser en gang

John Ottesens vægt har svinget meget. Gennem en årrække testede han forskellige ernæringsformer Han var i 10 år vegetar og i to år - op imod hans 50 års fødselsdag - var han veganer.

- Det var ikke godt for mig. Jeg var for tynd, og diætister anbefalede mig at spise seks gange om dagen. Det gjorde, at jeg blev overvægtig og fik for højt kolesteroltal og for højt blodtryk. Jeg var stiv i muskler og led og følte mig gammel. Jeg turde ikke fortsætte med at leve på den måde, siger John Ottesen, der i dag har en helt anden kostindtagelse. Han er ikke i tvivl om, at netop kostomlægningen har en væsentlig del af æren for, at han i dag ikke døjer med hverken vægt, kolesteroltal eller blodtryk.

- Nu har jeg en kost, hvor jeg bruger fedt som brændstof. Om morgenen nøjes jeg med en kop kaffe og klokken 13 spiser jeg fisk, fugl eller okse sammen med kål, mange grønne grøntsager og koldpresset olivenolie, siger John Ottesen, der også indtager fiskeolie og smør.

Det sker, at han også snupper et måltid klokken 18 - men det er langt fra hver dag.

- Hvordan spiser du, hvis du er inviteret ud?

- Så spiser jeg bare normalt. Det er slet ikke et problem. Men det sker også, at jeg springer over måltidet klokken 13 og i stedet spiser om aftenen. Det kan godt være, at det her lyder hårdt, men jeg havde tendens til diabetes 2 og havde det slet ikke godt. I dag er mit blodsukkertal nede på 4,2 til 4,4 - det lå tidligere på 5,5 til godt 9 og jeg har det fantastisk, siger John Ottesen.

Annonce

Som en ryger

Den muskuløse indehaver af fitness- og livsstilscentret i Vollerup siger, at vi mennesker, når vi lever usundt, får samme trang til mad, som rygerne har til tobak, og derfor ofte falder for fristelsen til at overspise. Sådan var det også for John ottesen. Han blev tidligere utilpas, hvis han sprang et måltid over. Derfor havde han altid lidt sødt i skuffen. Men sådan er det ikke mere - den evige trang til mad er væk.

- I dag har jeg masser af vitalitet og energi, når jeg står op klokken 5.30. Jeg kan ganske enkelt ikke sove mere, for hjernen er renset ud. Jeg begynder så dagen med at meditere og derefter er jeg fyldt med vitalitet og energi, siger John Ottesen, der altså nøjes med en kop kaffe om morgenen.

Det er ikke nødvendigt at træne med store vægte, siger John Ottesen. Foto: Jens Eiletsen
Annonce

Ikke tung vægt

Den anden overraskelse kommer, da John Ottesen tager os med ind i den afdeling, hvor vægtene og maskinerne står. Her viser han os først, at han sagtens kan tage en øvelse med en vægt på 50 kilo. Men det er en forkert måde at træne, siger han og sætter vægten ned til 25 kilo. I stedet for at kæmpe med den tunge vægt, tager han det halve, men han gør det meget langsomt og med en lille stop midt i øvelsen. Her ses det tydeligt, at musklerne er på hårdt arbejde - de sitrer, mens Ottesen demonstrerer øvelsen, og det er netop det, der skal til, hvis man vil have mere muskelmasse.

- Det er sådan, man skal træne, hvis man vil have en flot krop. Men det tager vel en fem år eller sådan noget at gå fra lettere lasket til en krop som din?

- To år, ikke mere, hvis du følger mine råd, slutter John Ottesen, der også gerne vil hjælpe dem, der først og fremmest henvender sig til dem, der ønsker øget muskeltilvækst. Men det er ikke kun personer, som vil have brede skuldre. Ottesen fortæller, at menneskene efter 30-års alderen mister tre til otte procent muskelmasse hvert årti, hvis musklerne ikke trænes.

-Hvis du er omkring 70 år og sengeliggende i 10 dage, så mister du 10 procent af muskelmassen - det samme, som du normalt mister et årti. Jeg ved, at hovedparten af de ældre, som har balanceproblemer, er undermuskulerede. Dem kan der gøres noget for, og det kræver bare to gange 30 minutters træning om ugen.

På to år kan de fleste få en krop som John Ottesens. Foto: Jens Eilertsen
Sådan så John Ottesen ud, da han spiste seks gange om dagen. Foto: Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce