Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Jollmands Gård mister op imod 40.000 kroner

Jollmands Gård er ramt på økonomien. Foto: Timo Battefeld
Færre gæster og lavere fondsafkast rammer gården hårdt. Endnu er det ingen katastrofe - men det kan det blive, siger bestyrelsesmedlem.
Annonce

Nordals: Fonden Jollmands Gård kommer ud af indeværende sæson med et underskud på mellem 30.000 og 40.000 kroner - i det beløb er der indregnet de planlagte vedligeholdelsesopgaver. Det er ikke en katastrofe og økonomien er ikke klemt - endnu. Men det bliver den, hvis ikke indtægterne kommer op på det sædvanlige niveau, siger Christen Jensen, der sidder i fondsbestyrelsen.

Han fortæller, at økonomien går på to ben - et stort og et lille. Det store er entreindtægterne og det lille er afkastet af de midler, som den gamle Jollmand i sin tid testamenterede til fonden. I dag er der omkring en million kroner i fonden, men det er ikke penge, der er fri adgang til. Fonden Jollmands Gård må kun bruge 10 procent af afkastet, mens resten går til egenkapitalen. Jollmands Gård har også en støtteforening, som bakker op om projektet på Nordals.

Annonce

Fald

Både afkast og entreindtægter er faldet betydeligt i år. Fonden er især hårdt ramt, fordi stort set alle store selskaber har aflyst. På plussiden er der en lille stigning i antallet af enkelt besøgende.



Hvis vi ikke har penge nok til at vedligeholde gården ordentligt, vil de frivillige hjælpere også begynde at falde fra, og så ser det ikke godt ud.

Christen Jensen


Christen Jensen vil på nuværende tidspunkt ikke bruge ord som katastrofe, men han siger, at indtægterne skal op på det tidligere niveau, hvis det skal være muligt at drive gården videre. Det er især vedligeholdelsesudgifterne, som tynger.

- Hvis vi ikke har penge nok til at vedligeholde gården ordentligt, vil de frivillige hjælpere også begynde at falde fra, og så ser det ikke godt ud, siger Christen Jensen.

Fonden Jollmands Gård har netop fået 30.000 kroner fra Realdanias Byd indenfor-pulje. De penge skal gå til hjemmeside og andre aktiviteter, som får flere gæster inden for. De må ikke bruges til vedligeholdelse.

Åbningstider

Jollmands Gård har åbent i ferieperioden dagligt fra 14-16 - søndag undtaget. Gården er åbent for besøg hver lørdag året rundt fra 9.30 til 11.30. Besøg og rundvisning kan altid arrangeres ved at ringe til Flemming Andersen 22 80 48 99.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce