Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Jubilerende Holger Jepsen: Jeg kommer som en skadet fodboldspiller stærkt igen

Journalist Holger Jepsen har i dag 25 års jubilæum på Dagbladet JydskeVestkysten. Arkivfoto: Claus Thorsted
Journalist på JydskeVestkystens Sønderborg-redaktion, Holger Jepsen, har i dag 25 års jubilæum. Han er sygemeldt og har derfor ikke kunne fejre dagen med sine kolleger.

Sønderborg: Den 55-årige journalist Holger Jepsen har den 1. april 25 års jubilæum på JydskeVestkysten.

Efter han blev færdig med journalistuddannelsen i 1996, var han et halvt års tid på Fyens Stifttidendes Christianborg-redaktion, inden han så et opslag om en ledig journalist-stilling på JydskeVestkystens Sønderborg-redaktion på Perlegade.

- Der var mange ansøgere, og vi var tre til samtale, husker Holger Jepsen, der er født og opvokset på Ærø. Han gik rundt på Fregatten Jylland i Ebeltoft i påsken for 25 år siden, da redaktør Johannes Heesch ringede og sagde, at han havde fået stillingen.

- Journalistikken er verdens bedste fag, og det er utrolig spændende at skrive historier, mener Holger Jepsen.

Annonce

Portrætter

Han har gennem sine 25 år på avisen skrevet tusindvis af historier og noter.

- Det er altid spændende at skrive et portræt med en person, som har noget på hjerte eller en nyhed på en politisk beslutning. Det kan være irriterende for politikerne at blive konfronteret med en problemstilling, men det kan der komme en bedre løsning ud af. Det er den politiske proces, understreger Holger Jepsen.

Han håber, at læserne og kilderne gennem årene har oplevet ham som vedholdende og kritisk, men altid med fair journalistik.

Holger Jepsen påpeger, at der bliver sagt mange dårlige ting om medier og især sociale medier, men han mener også, at der aldrig har været mere brug for den gode gammeldags undersøgende journalistik med reportager ude fra den virkelige verden.

- Folk kan slet ikke kapere alt det, der kommer på Facebook, og her skal aviserne være en modvægt, siger han og tilføjer, at udfordringen er, at få folk til at betale for journalistikken, men det gælder ikke kun for JydskeVestkysten, men alle aviser.

- Det er med aviser lidt som smagen af jordbær-is og somrene i vores barndom. Det var altid bedre. Men sådan var det jo ikke. Jeg mener aldrig vores journalistik har været bedre end nu.

Holger Jepsen er i øjeblikket langtidssygemeldt, og han lægger ikke skjul på, at han savner sine gode kolleger på redaktionen.

Annonce

Identitet

- JydskeVestkysten er en del af min identitet, understreger han og fortsætter: Jeg kommer som en skadet fodboldspiller stærkt tilbage igen. Han har faktisk været en habil fodboldspiller på Ærø og er meget interesseret i international fodbold.

Holger Jepsen er en blændende journalist med en skarp pen og helt naturligt et journalistisk fyrtårn på Sønderborg-redaktionen, hvor han elsker den joviale snak og ping-pong med de lidt ældre journalist-kolleger.

Han er meget socialt anlagt og har for år tilbage arrangeret nogle fantastiske cykelture for sine kolleger til sin fødeø Ærø. Disse ture snakkes der stadig om.

Holger Jepsen er gift med journalist Henriette Pilegaard, der arbejder på Aabenraa-redaktionen. Sammen har de to sæt tvillinger - pigerne fylder snart henholdsvis 17 og 18 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce