Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Julekoncert med "Messias" i Nordborg Kirke

Den Jyske Sinfonietta og Vester Skerninge Sangkor optræder sammen i Nordborg Kirke. PR-foto
Annonce

Nordborg: Fredag 6. december kl. 17 venter der en helt særlig musikalsk oplevelse i Nordborg Kirke, idet et af musikhistoriens mest elskede værker, "Messias" af Georg Friedrich Händel, vil blive opført. Dette værk er for mange blevet et af juletidens musikalske højdepunkter.

Ved julekoncerten i Nordborg er den musikalske udførelse lagt i hænderne på Den Jyske Sinfonietta og Vester Skerninge Sangkor. Solistpartierne synges af Sofie Ljungdal, Jette Gundestrup, Per Strömberg og Bo Hemmingsen.

Händels "Messias" er oprindelig skrevet i tre dele. Juledelen med profetierne om Jesu fødsel, påskedelen omhandlende Jesu liv, død og opstandelse, og afslutningsdelen med forkyndelsen om det evige liv. Ved koncerten i Nordborg Kirke medtages hele første del, idet denne del netop referer til advents og juletiden, men der er ligeledes uddrag fra 2. og 3. del med blandt andet det berømte Halleluja-kor.

Billetter kan købes ved døren samt i forsalg. Børn til og med 15 år har gratis adgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce