Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Københavnsk restaurantkonge indtager Sønderborg

Torben Klitbo (til højre), da han for nogle år siden var hjemme for at lave mad på Sundeved Forsamlingsgaard. Foto: Timo Battefeld
Brødrene Totaro fra Bella Italia slår sig sammen med deres ven Torben Klitbo, der stammer fra Sottrup, men i et par årtier har udfoldet sig på den københavnske gastronomiske scene. Nu vil de servere bistromad i lokalerne, der tidligere har huset Propperiet.
Annonce

Sønderborg: Bonjour monsieur. Til foråret åbner gode gamle venner en fransk bistro ved havnefronten. Den bliver indrettet der, hvor Propperiet lå, indtil det lukkede tidligere i år. Det er de brødrene Michel og Daniel Totaro, der i mange år har drevet Bella Italia - og så deres gode ven Torben Klitbo. Han har i et par årtier været et stort navn på den københavnske restaurantscene. Han solgte i 2016 sin del af den store restaurantkæde Cofoco med i alt 13 restauranter, men også flere cateringafdelinger, til kæder som 7 Eleven - ligesom de leverede flymad af særlig god kvalitet.

Torben Klitbo er 41 år og opvokset i Øster Sottrup. Han gik i Nydamskolen sammen med Michel Totaro, og de har været venner lige siden. Klitbo og Totaro har vasket i tusindvis af tallerkener op sammen på Bella Italia, og netop restauranter og gastronomi skulle blive deres arbejdsliv og karriere. Torben Klitbo driver nu flere firmaer i den gastronomiske verden, både restauranter, rådgivningsfirmaer og eventafdelinger. En af hans restauranter Höst, som han ikke længere ejer, blev i hans tid kåret som verdens bedst designede restaurant. Han har også i år en nominering til den pris.

- Det har vi lavet sammen med arkitekter, men vi klarer nok bistroen i Sønderborg selv. Vi ved godt, hvordan vi kunne tænke os, den skal være, siger Torben Klitbo, der får 40 procents ejerdel, mens Totarobrødrene får 60 procent. Det er Klitbo, som udtaler sig på vegne af alle.

- Vi er gamle venner, og i påsken var vi på ferie i Italien sammen med vores familier. Vi har længe snakket om, vi skal lave noget sammen. Jeg er de seneste år kommet mere og mere hjem til Sønderborg, og jeg kan se den positive udvikling, byen og området er i. Men jeg synes, der mangler noget på restaurantfronten. Jeg tror og håber, vi har fundet det rigtige. Jeg synes, vi med den placering har fået en unik mulighed, siger han.

- Det skal være et sted, hvor man får virkelig god mad til rimelige priser, siger han.

Jeg er de seneste år kommet mere og mere hjem til Sønderborg, og jeg kan se de positive udvikling byen og området er i. Men jeg synes, der mangler noget på restaurantfronten. Jeg tror og håber, vi har fundet det rigtige. Jeg synes, vi med den placering har fået en unik mulighed.

Torben Klitbo

Annonce

Bøf og vin

Det bliver de klassiske bistroretter som bøf bearnaise med hjemmelavede fritter og sauce. Det bliver gedeost, oliven og charcuteri. Rosévin på kajen og en pastis ved baren.

- Ja sådan noget, og vin på karafler også. Det er en bistro - en vinbar - vi vil gerne have, at folk også kan komme for bare at nyde lidt charcuteri og et glas vin, siger Torben Klitbo.

De overtager lokalerne 1. januar, og så går de ellers i gang.

- Den skal have den helt store tur - for at sige det mildt. Alle lokaler skal gennemrenoveres - det er alt fra gulve til vinduer. Alt. Vi regner med at åbne - i hvert fald til påske, siger Torben Klitbo.

Han slog sig som nyuddannet kok op på et, på daværende tidspunkt, nyt koncept: Nytårsmenuer ud af huset, som mange restauranter jo har nu. Da han stoppede i Cofoco, solgte de 20.000 nytårmenuer. Netop i år laver han faktisk også nytårsmenuer sammen med sine venner på Bella Italia.

- Det er i et lidt andet tal, så måske lægger vi lidt mere kærlighed i det, siger Torben Klitbo.

Byens ældste restaurant har netop rundet de 40 år. Brødrene Totaro her åbner nu med en - fransk restaurant - sammen med deres ven Torben Klitbo, der i mange år har drevet det vidt på den københavnske restaurantscene. Foto: Claus Thorsted
Torben Klitbo - kok, iværksætter, rådgiver. Arkivfoto: Cofoco
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce