Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Køberne flokkes om huse i Sønderborg

Der sælges mange huse under pandemien. Foto: Christian Lindgren
Annonce

Sønderborg: 2020 kan godt gå hen og blive det bedste år for home Sønderborg og Broager siden 2002, da Merete Lund Brock overtog virksomheden efter faderen. Salget er år til dato 266 solgte enheder mod 222 i hele 2019, som i øvrigt også var et godt år.

- Salget i december kan godt være lidt drilsk, derfor tør jeg ikke gætte på, hvor salget lægger sig og om vi får det bedste år nogensinde. Men det bliver i hvert fald tæt på, siger home-mægler Merete Lund Brock, der ofte har set, at decembersalget overrasker positivt.

Det er ikke kun home Sønderborg og Broager, der performer i år - stort set hele branchen i Sønderborg har oplevet en stigning i salget.

- Det kan godt overraske, når vi befinder os midt i en pandemi, men når man ikke kan rejse, så bliver man måske mere interesseret i at købe et sommerhus, siger home-mægleren. Hun siger også, at rigtig mange sønderborgere, som har været væk fra byen, er vendt tilbage og går på udkig efter fast ejendom.

- Når vi har noget til salg, så flokkes køberne om det, konstaterer mægleren, der selvfølgelig også tilskriver den rekordlave rente en del af æren for det gode salg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce