Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kan dit barn sige til, når det skal på toilettet?

Marianne Korsgaard Helms. Foto. Jens Eilertsen
Denne uges klumme handler om skolestart og er skrevet af Marianne Korsgaard Helms. Hun var lærer fra 1984 til 1997, blev autoriseret psykolog i 2002. Fra 2008 til 2018 var hun kommunal chef i Sønderborg. I dag har hun Psykologhuset Helms.
Annonce

Sønderborg: Snot og Snørebånd. Det er titlen på en række oplæg, jeg har holdt for forældre til børn, som skal starte i børnehaveklasse. I forbindelse med skift fra børnehave til skole er der mange ting, du som forælder kan gøre for at hjælpe og støtte dit barn.

Den glidende skolestart, som man har i Sønderborg Kommune, giver mulighed for en "blød" skolestart for dit barn, så det får lidt ekstra tid til at lære de nye voksne, de nye kammerater og ikke mindst de nye fysiske rammer at kende. Men der er stadigvæk meget, du kan gøre som forælder.



Kan dit barn sige til, når det skal på toilettet? Ja selvfølgelig, tænker du måske – men det er ikke en selvfølge. Der er en del børn, som holder sig, og først går på toilettet, når de kommer hjem. Der er børn, som først får gjort læreren/pædagogen opmærksom på at han/hun skal på toilettet så sent, at det ikke kan nås.

Marianne Korsgaard Helms


Skiftet fra børnehave til skole kan sammenlignes med, at du skal starte på en ny arbejdsplads med nye fysiske rammer, nye kolleger og nye ledere. Det kræver et stort overskud og energi. Du kan forberede dit barn ved at tale om skolestarten, men der er også mange praktiske ting, der er vigtige. Kan dit barn selv tage sko og overtøj på?

Når barnet kommer i skole, er der færre voksne til at hjælpe, derfor er det vigtigt, at dit barn er så selvhjulpent som muligt. Du kan hjælpe dit barn ved at træne hjemmefra inden skolestart. Du kan f.eks. hjælpe dit barn ved at du sikrer, at overtøjet er nemt at tage på, at skoene er nemme at få på. Lær dit barn at binde snørebånd og snører i andet overtøj. Lær det at lyne lynlåse. Lær dit barn at pudse næse, når den løber.

Annonce

Kan dit barn gå på toilet?

Giv papirlommetørklæder med i tasken. Løbenæse kan give anledning til kommentarer fra andre børn om, at det er ulækkert og lignende. Kan dit barn gå på toilettet på skolen? Kan dit barn sige til, når det skal på toilettet? Ja selvfølgelig, tænker du måske – men det er ikke en selvfølge. Der er en del børn, som holder sig, og først går på toilettet, når de kommer hjem. Der er børn, som først får gjort læreren/pædagogen opmærksom på at han/hun skal på toilettet så sent, at det ikke kan nås.

Gør skolen opmærksom på det, hvis toiletterne er ulækre og bidrag til, at dit barn bliver tryg ved at gå på toilettet. Det er ikke sundt for barnet at holde sig. Han/hun kan ikke koncentrere sig eller indgå i leg. Kort sagt. Gennemgå i hovedet de færdigheder, som dit barn står overfor i løbet af en skoledag, tal om det, og træn det allerede nu, inden sommerferien slutter, så giver du dit barn endnu bedre muligheder for at klare skolestarten, så energien kan bruges på alle de nye relationer der skal etableres.

Et sidste lavpraktisk råd. Læg tøj frem om aftenen sammen med barnet, så det er klar til om morgenen, så undgår du måske en konflikt. Stå op så tidligt, at I kan have en rolig morgen. Indarbejd morgenrutiner, som alle overholder. Lav madpakken med mad, som dit barn kan lide, ellers bliver den ikke spist. Pak det, så det er lækkert og appetitligt. Lad gerne barnet hjælpe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce