Sønderborg: Taekwondo Klubben Chung Un kunne efter to års pause endelig afvikle klubmesterskab i Sønderborg. Til mesterskabet havde 18 af klubbens medlemmer kvalificeret sig.
Deltagerne dystede i tre discipliner og var delt i tre aldersgrupper.
Guldvinder og klubmester i de tre aldersgrupper blev: Sebastian Lee Malling, Børn; Nathalie Sinaga Oechsle, Junior og Julie Borgen Mikkelsen, Senior.
Sølv gik til Johan Balling Bloch Sørensen, Børn; Esther T. Jacobsen, Junior og Agnes Staal, Senior.
Bronze gik til Lina Mehmeti Berisha, Børn; Lea Schiønning, Junior og Philip Storbank Mathiesen, Senior.