Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kom - lad os gå en tur

Karen Møldrup Rasmussen. Foto: Timo Battefeld
Sundhedsapostlene hylder det, og det er da også bedre at gå end kun at sidde foran skærmen og se den ene serie efter den anden, lyder det fra klummeskribenten.

Sønderborg: Kom lad os gå en tur! Sådan har det lydt i mange hjem i det forgangne år. Skoene er blevet bundet, og ture er blevet gået. Ja, de er blevet gået. De er ikke blevet løbet, jogget, vandret eller spadseret, nej de er blevet gået.

Gå-kulturen var i fremdrift igen, Corona viste sit grimme ansigt, men under krisen er det forunderligt at se, hvor mange, der har forvildet sig udenfor for at gå. Sundhedsapostlene hylder det, og det er da også bedre at gå end kun at sidde foran skærmen og se den ene serie efter den anden.

I byerne ses tendensen også, de fleste byer med respekt for sig selv har fået lavet deres egen camino-rute, - deres egen ’pilgrims’ rute. Men at gå er jo ikke noget nyt. Det er en ældgammel kunstart. Den er simpel. Den kan læres af alle. Sæt det ene ben foran det andet. Gåturene har fået sit tag i danskerne. Man fristes til at sige at sige, at vi er blevet pilgrimme.

Annonce

De gik med et formål

Men hvad er så en pilgrim? Pilgrimmene var disse troende mennesker, som gik. De gik med det formål at besøge et helligt sted, en hellig kilde eller en kirke. Lige som i dag gik de for at få større indsigt i, hvem de egentlig selv var. De gik for at få en større forståelse af deres placering i verden. At være pilgrim er at gå med Jesus Kristus som medvandrer. At man på sin vandring aldrig er alene, men at Kristus går med en.

Et kendt symbol for netop pilgrimmen og pilgrimsvandringen var og er labyrinten. For livet kan jo netop forstås som en labyrint. Når man går ind i en labyrint, så er formålet at finde midten, og derefter at finde vejen ud igen. Man kan i labyrinten let fare vild, der er blindgyder, veje som fører forkerte steder hen.

På samme måde som det jo er med livet, der er også lige strækninger uden bump, men hurtigt kan der komme et skarpt sving, en afgrund, eller en bakke der skal bestiges. Når man går, skal der træffes valg. Når man går, får man tid til at tænke, tid til at reflektere over livet i dets helhed, og man kan komme til nye indsigter. Men som pilgrim, som en der går, så går man aldrig alene, man har altid en medvandrer ved sin side. Det var det, disciplene oplevede, da de gik på vejen til Emmaus efter at have været vidner til Jesu korsfæstelse og efterfølgende havde oplevet, at graven var tom, at Jesus Kristus var opstået fra de døde. På vejen mod Emmaus fik de følgeskab af en tredje part, de kendte ham godt, og alligevel kunne de ikke genkende ham, før han gav sig til kende.


På samme måde som det jo er med livet, der er også lige strækninger uden bump, men hurtigt kan der komme et skarpt sving, en afgrund, eller en bakke der skal bestiges. Når man går, skal der træffes valg.

Karen Møldrup Rasmussen


Annonce

Vi genfinder tro

Sådan er det med gåture, de kan gøre, at vi går os til nye indsigter, genfinder viden som vi godt vidste, vi havde, men som vi havde glemt. Gåturen kan gøre, at vi genfinder en tro og tillid til livet, som måske kan ligge på et meget lille sted pt. Så spænd skoene, lad os bevæge os ud i livet, ind i labyrinten for:

Kom lad os gå’, kom lad os se. Gennem tusind verdner venter vægtløs kærlighed. (Lars H.U.G)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce