Sønderborg: SLURK, der står for Sønderborg Live Udendørs Rollespils Klub, kommer nu med et tilbud for alle, der måtte have lyst til at påtage sig en rolle ud over den, man normalt går rundt og har.
Udgangspunktet er Kær Vestermark, hvor man mødes ved Støvlen. Ind til videre er der planlagt scenarier således:
24 timers scenarie 13. til 14. maj. Mødetid kl.17.00 og slut ca.21.00 om lørdagen.
11. juni holder klubben et normalt scenarie. Mødetid kl.9.30
2. juli er der et 12 timers scenarie, som bliver slået sammen med aktiv sommerferie. Så man kan også tilmelde sig den vej igennem. Dagen kommer til at fungere som en slags åbent hus, så alle interesserede er velkomne til at dukke op. SLURK giver mad og drikke til nye, der spiller med.
Det er gratis at deltage første gang i scenarierne. Det er også gratis at deltage, hvis man har børn med. Det er desuden muligt at låne udstyr gratis.
Bliver man bidt af det, kan man deltage i de følgende scenarier for 50 kr. pr. gang eller 300 kr. for et års medlemskab.
Tilmelding er nødvendig og kan ske på mailen: SLURKscenariet@gmail.com - her kan man også skrive til med eventuelle spørgsmål.