Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kommunal fokus på fart: Øde veje frister bilister til at køre stærkt

Der køres ofte på stærkt på de for tiden mere øde veje. Pressefoto
Nedlukningen af samfundet giver ekstra plads på de danske veje, og det får nogle til træde hårdere på speederen. Sønderborg Kommune er med i fartsænkende kampagne, der begynder på mandag 8. marts.

Sønderborg: Der er mere plads på de danske veje for tiden, og det kan være en fristelse for nogle bilister, som udnytter situationen til at køre for stærkt.

Faktisk faldt antallet af personbiler på vejene i januar med hele 30 procent i sammenligning med januar sidste år. Alligevel sigtede politiet cirka samme antal bilister i deres landsdækkende fartkontrol her i januar , som man gjorde før coronaen i januar 2020.

Politiets vurdering er, at det er de tomme veje, der frister for mange til at køre for stærkt. En landsdækkende fartkampagne, som 75 af landets kommuner deltager i, skal fra 8. marts minde bilisterne om at holde hastigheden nede.

Annonce

Bekymrede borgere

Det er ikke kun i Sønderborg Kommune, for høj fart skaber utryghed. En undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik viser, at ni ud af ti oplever, at der bliver kørt for stærkt i deres lokalområde. Og for otte ud af ti skaber den for høje fart utryghed, irritation eller bekymring for egne eller andres børn.

- Utrygheden er ikke uden grund, for høj fart er en afgørende faktor i mange ulykker. I tre ud af fire dødsulykker med for høj fart kunne ulykken helt være undgået, hvis ikke der var blevet kørt for stærkt. Vi sparer ikke ret meget tid ved at køre for stærkt, men vi tager en stor risiko, når vi gør det, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I den resterende fjerdedel af dødsulykkerne med for høj fart kunne skaderne være blevet markant mindre, hvis ikke der var blevet kørt for stærkt. I mange tilfælde ville ulykken ikke have haft dødelig udgang. Det viser en opgørelse fra Vejdirektoratets Dødulykkesstatistik.

Når hastigheden øges fra 80 til 93 km/t, fordobles risikoen for at blive involveret i en dødsulykke. Kører man ind i et vejtræ med 90 km/t, svarer det til frit fald fra 12. etage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce