Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kommunen sætter Damgade-grund til salg

Det er grundstykket her, som Sønderborg Kommune sælger i tre udstykninger. Foto: Katrine Lund Walsted
Annonce

Sønderborg: Sønderborg Kommunen har sat en grund til salg på Damgade. Grunden er på 11.000 kvadratmeter, som er delt op i tre grunde, som der nu kan bydes på.

Baggrunden for salget er, at en forening har henvendt sig til Sønderborg Kommune, da foreningen ønsker at købe en grunden. Foreningen ønsker at bygge en sportshal.

- Når vi får sådan en henvendelse skal vi sende grunden i udbud, så andre også får muligheden. Men vi sætter den til salg til sports-, kultur- og fritidsformål, har borgmester Erik Lauritzen (S) tidligere udtalt til JydskeVestkysten.

Grunden ligger ved siden af Sønderborg Keglecenter og Jehovas Vidners Rigssal. Det er den eneste kommunale grund tilbage i området. Grundene er til salg for mindst 100 kroner pr. kvadratmeter.

Det er et salgsvilkår, at arealet skal bruges til sports-, kultur- eller fritidsformål. Forvaltningen vurderer, at en aktivitet af den type vil passe godt ind i området, hvor der i forvejen ligger kegle-, bowlingcentre, squashklub og frikirker.

Grundene er i udbud frem til torsdag den 19. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce