Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Krisen koster mange piloter jobbet

Per W. Stryger afleverer for sidste gang sin uniform ved udgangen af november. Foto: Jens Eilertsen
Vi piloter kan meget andet end flyve, siger Per W. Stryger, der er en af de luftkaptajner, som søger job i andre brancher.
Annonce

Sønderborg: Mandag 30. november skal Per W. Stryger aflevere sin uniform, og han ved godt inderst inde, at han aldrig kommer til at sætte sig i cockpittet igen. Den garvede pilot har fløjet med passagerer og fragt i det meste af verden, men han er blevet opsagt på grund af corona og anslår selv, at vi skal helt frem til 2030, før flytrafikken får samme luft under vingerne som før coronakrisen.

Derfor ønsker han at lande en ny karriere - drømmejobbet er at blive mellemleder i en produktionsvirksomhed. For eksempel inden for medicinalvareindustrien. Den omstillingsparate pilot vil gerne være med til at forme et team, øge kvaliteten og vise danske kvalitetsprodukter i udlandet. Han siger selv, at han kan lide at se ting udvikle sig.

- Tusindvis af erfarne piloter og luftkaptajner er nødlandet uden job under Corona-krisen, og mange af dem forsøger nu at forklare andre brancher, at de kan meget andet end at flyve. Faktisk er jobbet som luftkaptajn et af de mest koncentrerede lederjob, man kan forestille sig. Det foregår inden for ganske få kvadratmeter. Det handler om koordination. Om at lytte. Om forberedelser. Om at erkende fejl. Og ikke mindst om at turde tage en beslutning. Piloterne kan først og fremmest flyve. Men deres uddannelse og erfaring kan bruges mange andre steder, siger Per Westphal Stryger, der har fløjet for Cimber Air, FedEx, JetTime og FlyBe i Skotland, før han kørte lokomotiver for DSB i et par år.


Tusindvis af erfarne piloter og luftkaptajner er nødlandet uden job under Corona-krisen, og mange af dem forsøger nu at forklare andre brancher, at de kan meget andet end at flyve.

Per W. Stryger


Hans seneste arbejdsgiver var XFly/SAS, hvor han blev ansat i januar 2020. Sønderborg-piloten nåede dog aldrig at blive færdigomskolet, før krisen ramte og han blev opsagt.

Annonce

Ved ikke hvad vi kan

- Fra min jobjagt og samtaler med rekruteringsfirmaer er det gået op for mig, at de fleste ikke ved, hvad piloter i virkeligheden kan. Vi er gode til at kommunikere med forskellige mennesker - kabinepersonale, mekanikere, flyveledere, passagerer og andre, siger Per W. Stryger.

Under flyvning kan alle mulige former for problemer opstå. De kan være af teknisk art, helbredsproblemer, metrologiske udfordringer eller bare en kritisk situation, hvor en drone flyver rundt ved ankomstlufthavnen. Problemløsning er en vigtig del af jobbet, og det mener Per W. Stryger er en fordel for tidligere piloter, når de lander i andre brancher.

Annonce

Røg i cockpittet

De fleste piloter har også oplevet en krisesituation, og Per W. Stryger er ingen undtagelse.

- Jeg havde et teknisk problem med en motor under en vinterflyvning fra Polen til Danmark - det resulterede i røg i cockpittet. Kabinepersonalet skulle have en kort besked om at sikre kabinen, flyvelederen skulle have besked om, at vi ville udføre en sikkerhedslanding og passagerne skulle underrettes om, at deres tur blev lidt længere. Efter en sikker landing skulle jeg fortælle forløbet, men der var to, der kun kunne tale polsk, og en vred forretningsmand, der gerne ville vide, hvornår han kom hjem til Danmark. Heldigvis var der en passager der kunne engelsk og polsk og han oversatte min briefing løbende, og alle passagerer kom dernæst over i et andet fly for at blive fløjet hjem. Man lærer derfor at kommunikere med forskellige mennesker som pilot, siger Per W. Stryger.

Annonce

Så meget får vi heller ikke

Han ved godt, at arbejdsgivere kan være bekymrede om, hvorvidt en pilot vil vende tilbage til branchen, hvis muligheden byder sig.

- Det er en rimelig bekymring, siger Per W. Stryger og fortsætter.

- Jeg kender mange piloter, der virkelig overvejer at hænge deres uniform ind i klædeskabet for altid. Den nedadrettet kurve for ansættelsesforhold i luftfartsindustrien, allerede inden Corona epidemien, er en af drivkræfterne. En anden grund kan være uvillighed til at pendle eller flytte igen.

- Men de høje lønninger til piloter kan vel friste til et jobskifte?

Den skyder luftkaptajnen fra Sønderborg ned og peger på, at det billede, der er af "Ronaldo-lønninger" til piloter, ikke rigtigt holder. Han første løn var 18.000 kroner, og så gør Stryger også lige opmærksom på, at piloter selv betaler for deres uddannelse med mindre de uddannes i forsvaret. En uddannelse uden for forsvaret løber op i omkring 700.000 kroner. Piloter betaler ifølge Per W. Stryger også selv for omskoling til andre flytyper - noget, der typisk koster 250.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce