Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kultur- og idrætsnatten fortsætter den 27. august 2021

TS Sonderburg - Turnerschaft Sonderburg fra 1884 - har i adskillige år deltaget med aktiviteten "Rhönrad" på Søndertorv ved havnefronten i forbindelse med Kultur- og idrætsnatten i Sønderborg. Næste gang bliver først i 2021. Arkivfoto: Timo Battefeld
Arbejds- og styregruppen, som står for den praktiske del af Kultur- og idrætsnatten, er allerede trukket i arbejdstøjet til Sønderborgs største endagsevent.
Annonce

Sønderborg: Styre- og arbejdsgruppen bag Kultur- og idrætsnatten i Sønderborg - byens største endags-event med deltagelse i omegnen af 25.000 besøgende i midtbyen og ved havnefronten - har som så mange andre større begivenheder måtte aflyse årets event fredag den 21. august.

Men allerede nu er der sat dato på arrangementet i 2021 - nemlig fredag den 27. august - altså fredagen i uge 34, som det plejer.

- Mødedatoerne til informationsmøderne for foreningerne er også fastlagt, fortæller Erik Rosenbæk Bollerslev, der er formand for styregruppen i Kultur- og idrætsnatten. Foreningerne har henholdsvis den 7. april og 9. juni mulighed for at møde op i Multikulturhuset (biblioteket) ved havnefronten.

- Da vi fik aflyst årets Kultur- og idrætsnat på grund af covid-19 har vi lagt op til, at vi skyder vores arrangement til 2021 på de samme vilkår, som vi ville have gjort i 2020, siger Erik Rosenbæk Bollerslev og tilføjer, at det giver arbejds- og styregruppen et helt års ro og det betyder, at vi kan gå i gang med Sønderborg kommune. Altså med samtaler og fremtidig struktur og udvikling.

Det er Sønderborg kommunes afdeling for kultur, idræt og fritid, der står for økonomien ved Kultur- og idrætsnatten, mens frivillige i arbejds- og styregruppen står for det praktiske arbejde med programmering og afvikling af Kultur- og idrætsnatten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce