Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kvinde- og krisecenter får ny formand

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter. Privatfoto
58-årige Sanne Vahlun er på generalforsamlingen enstemmigt blevet valgt som ny formand for Sønderborg Kvinde- & Krisecenter.

Sønderborg: Sanne Vahlun er uddannet advokat med møderet for landsretten og har arbejdet som advokat og skatterådgiver i en del år.

Siden 2001 har hun videreuddannet sig til mediator og coach og fået en NLPmaster. Med disse værktøjer driver Sanne Vahlun i dag selvstændigt firma med fokus på konflikthåndtering, kommunikation og kursusvirksomhed.

-  Jeg glæder mig til samarbejdet med de frivillige og personalet i Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og håber, at jeg med min erfaring kan bidrage til arbejdet med centrets voldsramte kvinder. Når Corona pandemien er forbi, bliver der endnu mere at tage fat i, siger 58-årige Sanne Vahlun i en pressemeddelelse.

Annonce

Gør en forskel

Den ny formand ser frem til arbejdet i bestyrelsen. Den blev i øvrigt konstitueret den 12. april og består af følgende medlemmer:

Sanne Vahlun, formand, Annette Keldorff Stofsky, Dorte Christensen, Gerda Jepsen, Inger Boserup, Peter Baum, Solvejg Mathiesen Ravn og Tina Petersen samt suppleanterne Anne Linnet og Kirsten Bruhn.

Sønderborg Kvinde- & Krisecenter er en selvejende forening med en ulønnet bestyrelse, har en driftsaftale med Sønderborg Kommune og finansieres derudover via sponsormidler.

Krisecentret har også en støtteforening, hvor alle over 18 år, foreninger og erhvervsvirksomheder kan være medlemmer.

Centret er et tilbud til kvinder, der er udsat for vold eller trusler om vold i nære relationer – fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk. Det kan kontaktes døgnet rundt.

Der tilbydes både samtaler, og hvis man har brug for at komme helt væk fra hjemmet, har den også et antal værelser til rådighed for kvinder og deres børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce