Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Lady'erne går turen hver for sig

Deltagerne i Lady Walk 2021 skal i år gå alene eller i mindre grupper. Arkivfoto: Claus Thorsted
Lady Walk 2021 bliver gennemført på en helt anden måde end de tidligere år. Deltagerne går alene eller følges ad i mindre grupper.

Sønderborg: Ladywalk 2019 i Sønderborg var en kæmpesucces med ikke færre end 3.400 deltagende kvinder.

Derfor havde den lokale arrangør af det landsdækkende arrangement -  Sønderborg Familie og Firmasport - glædet sig til at gentage succesen i 2020, men så kom coronaen. I første omgang blev arrangementet flyttet fra foråret til september, men her var det heller ikke muligt at gennemføre på grund af forsamlingsloftet med meget få deltagere.

Nu prøver arrangørerne igen - bare på en helt anden måde.

I stedet for at gå samlet går kvinderne hver for sig eller i mindre grupper,  og det foregår på den måde, at deltagerne tilmelder sig ved Lady Walks sekretariat (150 kr.) og derefter afhenter en t-shirt i SFS-Hallen søndag den 30. eller mandag den 31. maj mellem kl. 10-18. Deltagerne skal huske at medbringe billet fra mail eller SMS.

Knud Erik Gubbertsen fra Sønderborg Familie og Firmasport er fortrøstningsfuld med hensyn til antal deltagere.

Annonce

Pæn forhåndstilmelding

- Før påske var der en foreløbig tilmelding på 600 deltagere i Sønderborg, fortæller Knud Erik Gubbertsen. Han mener, at det er vigtigt at holde arrangementet i gang. Det vil være svært med aflysninger to år i træk og så genoplive arrangementet.


Før påske var der en foreløbig tilmelding på 600 deltagere i Sønder-borg.

Knud Erik Gubbertsen, Sønderborg Familie og Firmasport


Ruterne i år bliver de samme som i 2019 - nemlig på henholdsvis 7 km og 12 km.

De to ruter går fra SFS-hallen ud via den forårsfriske Sønderskov til Klinting, hvor ruterne skilles. 12 km ruten fortsætter til Stenholt og Lambjerglund med en formidabel udsigt ud over Sønderborg Bugt.

På tilbageturen slås de to ruter sammen i Klinting, og deltagerne følges ad op til Lambjergskovvej, hvor området er omgivet af grønne marker, levende hegn og et enkelt sted med en duft af landbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce