Annonce
Ugeavisen Sønderborg

"Lizzie" står i Sven Kjems egen have

Den kendte advokat og foreningsmand Sven Kjems fik på dagen, hvor han kunne have fyldt 100 år, sin egen have i Gråsten. I haven står skulpturen "Lizzie" opkaldt efter Sven Kjems kone, Lis. Foto: André Thorup
På hjørnet af Skolegade og Herles i Gråsten, hvor bronzeskulpturen "Lizzie"  er placeret, blev "Sven Kjems have" afsløret fredag eftermiddag.
Annonce

Gråsten: Grænselands- og foreningsmennesket, advokat og tidligere sognerådsformand Sven Kjems ville i går fredag være fyldt 100 år. Han døde den 17. april 2018 i en alder af 97 år.

Med Sven Kjems store lokale engagement fra 1948 til 2018 var der fredag eftermiddag afsløring af "Sven Kjems have" på hjørnet af Skolegade og Herles i Gråsten, hvor bronzeskulpturen "Lizzie" er placeret.

- Med de mange fine aftryk Sven Kjems har sat i sit virke som advokat, sognerådsformand og engagement i en lang række foreninger - blandt andet som formand for Gråsten Haveselskab - er det naturligt at ære hans navn med stedbetegnelsen "Sven Kjems have", sagde initiativtager Mogens P.C. Jacobsen, der selv har rundet de 77 år.

Annonce

Gemt i kælder

Det var Sven Kjems som i 2017 tog initiativ til og i samarbejde med tidligere skolepedel Henrik Ravn og Gråsten Forum, fik de fundet den oprindelige sandstensskulptur "Lizzie" frem af Gråsten skoles kælder, hvor den havde ligget i mange år.

"Lizzie" skulpturen

Sandstensskulpturen "Lizzie" er udført af kunstneren Viktor Kvedéris, der stod på det daværende grønne område ved Gråsten skole. Her var skulpturen gentagne gange blevet udsat for hærværk, hvorefter den blev deponeret i skolens kælder.

Efter den oprindelige skulptur blev der fremstillet en ny form, og "Lizzie" fremstod nu i en ny frisk bronzeafstøbning betalt af Sven Kjems. Navnet "Lizzie" kommer efter Sven Kjems kone Lis.

Kunstneren Viktor Kvedéris står også i Gråsten bag en frihedsstatue ved indkørslen til Ahlmannsparken og pigen med Gråsten-æblet på torvet i Gråsten.

I Sønderborg står han bag busten af kong Christian X. Busten er placeret hos Borgerforeningen i Kulturhuset - Skyttehuset i Skovhuse på Kær halvø.


Efter sandstensskulpturen blev erstattet af bronzeafstøbning blev skulpturen afsløret ved Gråsten Forums nytårskur i januar 2018, og derefter opsat i det grønne område - nær den oprindelige placering - med den smukke udsigt til Slotssøen og Gråsten slot.

Annonce

Saglig anmodning

Initiativtager Mogens P.C. Jacobsen fortalte de mange fremmødte ved afsløringen af skiltet ved "Sven Kjems have", at han havde advokeret - i Sven Kjems ånd - for placeringen  ved skulpturen med "Lizzie". Og den saglige og faglige anmodning fandt gehør i Sønderborg Kommune.

Mogens P. C. Jaconsen fortalte, at det sidste Sven Kjems gjorde ved skulpturafsløringen ved nytårskuren i januar 2018 var, at han klappede hende på bagdelen og sagde farvel Lizzie.

Borgmester Erik Lauritzen kom direkte fra indvielsen af bygningerne ved det tyske mindretals museum på Rønhaveplads.

- Det er en utrolig historie, når vi den samme eftermiddag kan markere 100 året for Sven Kjems fødsel og samtidig kan benytte lejligheden til at ære 100 året for Genforeningen, sagde borgmesteren.


Det er en utrolig historie, når vi den samme eftermiddag kan markere 100 året for Sven Kjems fødsel og samtidig kan benytte lejligheden til at ære 100 året for Genforeningen.

Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg


En af Sven Kjems fire sønner, Bo Kjems, ridsede sin fars virke op i Gråsten, hvor familien Kjems har boet i fire generationer. Ikke færre end 24 personer fra familien Kjems var mødt op til afsløring af "Sven Kjems have".

En af Sven KJems sønner, Bo Kjems, ridsede sin fars mange gøremål op i Gråsten, hvor familien har boet i fire generationer. Foto: André Thorup
Borgmester Erik Lauritzen (tv) og initiativtager Mogens P. C. Jacobsen afslørede skiltet med Sven Kjems have. Foto: André Thorup
Familien Kjems havde blomster med ved afsløringen af Sven Kjems have på hjørnet af Skolegade og Herles i Gråsten. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce