Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Malene åbner kiropraktorklinik i Gråsten

Malene Parnell Hansen er 1. september klar til at tage patienter under kyndig behandling i Led for Led Kiropraktik på adressen Sundsnæs 15b i Ulsnæs Centret i Gråsten. Foto: Henrik Rath
Drømmen om at være egen chef indfrier kiropraktor Malene Parnell Hansen nu med åbning af Led for Led Kiropraktik i Ulsnæs Centret 1. september.
Annonce

Gråsten: Malene Parnell Hansen har siden barnsben i Hellevad vidst, at hun ville arbejde med noget, der kunne hjælpe mennesker.

- Jeg kredsede omkring lægeuddannelsen og fysioterapi, men blev fanget af kiropraktikken, fordi den kan noget særligt, fortæller den 31-kvinde, som tilbage i 2015 blev færdiguddannet i Odense samtidig med, at hun var højgravid med sit første barn.

I dag bor hun, hendes mand og deres to børn nær vandet i Varnæs. Men ud over at være mor, har hun efter uddannelsen gennemført den et-årige turnus hos en kiropraktor i Aabenraa og de seneste knap tre et halvt år været ansat hos Kiropraktorerne Kongevej.

Annonce

Den selvstændige drøm

- Jeg er vokset op i en familie, hvor min far var selvstændig erhvervsdrivende, og jeg kan godt lide det der med at kunne strukturere og planlægge ens eget arbejdsliv. Så en dag sad jeg og snakkede med min mand, hvor vi blev enige om, at nu var tiden til at prøve det af, forklarer Malene Parnell Hansen.


Jeg kredsede omkring lægeuddannelsen og fysioterapi, men blev fanget af kiropraktikken, fordi den kan noget særligt.

Malene Parnell Hansen


Hun har hen over sommeren været i gang med at gøre lokalerne i Ulsnæs Centret nær Sundhedshuset klar og åbner officielt 1. september med en reception fredag 4. september kl.13-17, hvor alle interesserede er velkommen til at kigge forbi.

Man kan allerede nu læse mere på www.ledforled.dk og bestille tid, hvilket også kan ske på telefon 22 26 78 88.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Nye sosu-hjælpere

Annonce