Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Mange streaminger gør Per Trut glad - men ikke rig

Det er ikke til at se det, men Per Trut har lige fejret 67 års fødselsdag. Foto: Jens Eilertsen
I 2020 blev Per "Trut" Nielsens musik streamet 366.000 gange, og det er hele verden, som lytter med. Det kommer bag på den dygtige trompetist, der egentlig troede, at instrumentalmusikken var på retur.

Sønderborg: Der er lyttere i Rusland, Indien, Australien, Forenede Arabiske Emirater, Uruguay - og hov, nu er der også en fra Canada, som henter nummeret Edelweiss.

Per Nielsen er både glad og overrasket over, at der stadig er mange, som streamer hans musik. Tallet stiger år for år - i 2020 var det godt 366.000, og årets sidste kvartal satte ny rekord med 111.000 streaminger. Per Nielsen siger til ugeavisen, at han før offentliggørelsen af tallene havde håbet på 20.000 streaminger i kvartalet - men det blev altså i stedet 91.500.

Streamingerne gør Per Nielsen glad - men ikke rig. I det sidste kvartal, hvor der altså blev sat rekord, fik han 4000 kroner.

Annonce

Ikke flere indspilninger

Derfor er Per Nielsen glad for, at han har sit faste job i Sønderjyllands Symfoniorkester. Det kan nemlig økonomisk slet ikke betale sig at indspille musik. Han har også en indtægt, når han spiller i kirker og ved arrangementer i hele landet.

- Når du skulle indspille en CD, kostede det en halv til en hel million kroner, og det er da også grunden til, at jeg ikke har indspillet de seneste fem til syv år.

Men glæden ved musikken forsvinder ikke, og det luner den 67-årige trompetists hjerte, at der stadig er mange, som finder behag i instrumentalmusik.

- Jeg troede ellers, at det var lidt passé - men nu ser jeg, at det stiger, siger Per Nielsen, der også får stor opmærksomhed på facebook og YouTube. Han har dog valgt ikke at svare på kommentarer - og siger selv, at han ikke er flittig, når det drejer sig om at lægge noget op på facebook. Det er mest datteren, som styrer siden.

Annonce

Fire børnebørn

Per Nielsen har ingen planer om at blive pensionist. Han træner musklerne omkring munden hver dag - og den dag, hvor de ikke længere er i topform og den lyd, der kommer ud af trompeten, ikke længere er, som den plejer, det er den dag, han stopper som professionel musiker.

Per Nielsen er glad fo, at instrumentalmusikken ikke er ved at forsvinde. Foto: Jens Eilertsen

- I vores symfoniorkester har vi en fløjtenist, Thomas Jensen. Han er 72 år og spiller guddommeligt, og han er beviset på, at har man viljen til at holde sig i form og yde det ypperligste, så kan man blive ved i mange år.


I vores symfoniorkester har vi en fløjtenist, Thomas Jensen. Han er 72 år og spiller guddommeligt, og han er beviset på, at har man viljen til at holde sig i form og yde det ypperligste, så kan man blive ved i mange år.

Per Nielsen


Men Per Nielsen har noget andet, han også gerne vil - nemlig være sammen med børnene og børnebørnene. Da ugeavisen er på besøg, passer han sammen med hustruen et af børnebørnene, og så fortæller han i øvrigt, at han er på vej til at blive bedstefar for fjerde gang. Datteren er på hospitalet, og når disse linjer læses, har hun født











Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce