Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Margit blev frosset ud af klassen

Det er mange år siden, men Margit Gregersen har ikke glemt de fire år med mobning. Foto: Jens Eilertsen
Sådan som børn er i dag, er jeg glad for, at jeg ikke har børnebørn, siger 76-årige Margit Gregersen, der stadig husker, hvordan det er at være den lille og tykke rødhårede pige, som ingen vil sidde ved siden af.
Annonce

Sønderborg: Margit Gregersen er 76 år - det kan man hverken se eller mærke. Hun virker ungdommelig og er hurtigt oppe fra sofaen, da ugeavisen besøger hende på aeressen Hjortevej 91 i Sønderborg. Vi finder en glad og smilende dame i fuld vigør - lige indtil vi skal til at tale om det, der har bragt ugeavisen ud på adressen: Mobning.

Margit Gregersen sætter den ene fod op i sofaen og holder om benet med begge arme, da hun begynder beretningen om den tykke pige med briller, som fra femte klasse blev frosset ud af de andre elever. Men først skal vi lige finde ud af, hvem det er, som har har indvilliget i at fortælle ugeavisen sin historie og dermed være med til at stille skarpt på det uvæsen, der hedder mobning.

Annonce

På ambassade

Margit Gregersen er opvokset i Odense og i tiden på arbejdsmarkedet har hun lavet imponerende meget - lige fra flødeboller til at være butler ved den britiske ambassade i København. Hun var den, der modtog ambassadørens gæster, sørgede for, at sølvtøjer var på plads og så videre.

- Jeg så en annonce i avisen og fik jobbet. Jeg var 24 år, og jeg var på ambassaden i to år - indtil der kom en ny britisk premierminister. Så kom der også en ny ambassadør, siger Margit Gregersen.

Hun har også kørt taxa i Guderup, arbejdet i vaskeriet på Tandsbjerg Plejehjem og arbejdet i produktionen på Danfoss, hvor hun var tillidsrepræsentant.

Det lyder jo som en kvinde med mod på livet - og det er det også. Men sådan har det ikke altid været. Det er som om noget af lyset i Margit Gregersens øjne går ud, da hun begynder beretningen om tiden med mobning.

Annonce

Krudt i

- Jeg var egentlig en pige med krudt i, og de første år i skolen gik godt. Men i femte klasse begyndte mobningen i det små. På det tidspunkt var jeg blevet lidt tyk, og jeg var rødhåret og bar briller.

Margit Gregersen siger, at der ikke var en særlig episode, som udløste mobningen - men hun mener, at det begyndte, fordi hendes vægt gik op. Hun havde på det tidspunkt ikke en veninde, hun kunne læne sig op ad.

- I klassen var der ingen, som ville sidde ved siden af mig, og i husgerning ville ingen have mig med på holdet. Jeg gik altid alene, og når vi var på lejrskole, fik jeg den øverste køje - der kunne jeg gemme mig.

De kaldte Margit Gregersen for Bast Viola - hun ved ikke hvorfor. Foto: Jens Eilertsen

- Når der var en, som snakkede med mig, blev jeg først glad - men så oplevede jeg, at personen bare gjorde det for sammen med de andre at kunne gøre grin med mig og sable mig ned bagefter - så stod jeg der som en idiot. Derfor begyndte jeg at gå væk, når nogen talte til mig.


Når der var en, som snakkede med mig, blev jeg først glad - men så oplevede jeg, at personen bare gjorde det for sammen med de andre at kunne gøre grin med mig og sable mig ned bagefter - så stod jeg der som en idiot.. Derfor begyndte jeg at gå væk, når nogen talte til mig.

Margit Gregersen


Annonce

Skubbede til mig

- Blev mobningen aldrig fysisk?

- Nej, det var mest sådan noget med, at de lavede hoveder efter mig. Men jeg kan huske, at de somme tider skubbede til mig, når vi om vinteren lavede glidebaner.

Margit Gregersen sagde ikke noget hjemme. Hun følte sig tryg i hjemmet, der lå et stykke fra skolen. Faderen var fodermester på en proprietærgård.

- Det i dag er meget værre for mobbeofrene, fordi de ikke er beskyttet af hjemmets fire vægge. De har altid mobberne tæt på takket være de sociale medier.

- Græd du aldrig?

- Næh. Jeg tænkte: Er du Guds barn, så hjælper du dig selv.

- Havde du et øgenavn?

- Ja, de kaldte mig Bast Viola.

- Bast Viola?

- Ja, jeg ved ikke hvorfor. Men det var det, de kaldte mig, når de stod klar i flok til at gøre grimme ting ved mig.

- Hvordan klarede du dig i skolen?

- Jeg fik jævne karakterer og mener ikke, at mobningen havde indflydelse på det.

- Var der ingen, som stillede sig på din side og sagde stop?

- Nej.

Margit Gregersen var kun accepteret af de øvrige elever, når der blev spillet rundbold, for hun slog en god bold, siger hun.

Annonce

Så skete der noget

Årene gik og mobningen blev bare sådan noget, der var der - lige indtil niende klasse. Så skete der noget, som Margit Gregersen ikke rigtigt kan forklare.

- Jeg var så heldig, at stjernen i klassen fattede interesse for mig. Jeg ved ikke hvorfor, men det betød, at mobningen stoppede efter fire år. Vi fik veninderinge og skulle have nederdele i samme stof. Det kom simpelthen af ingenting. Mobningen holdt op - det kan jeg takke Mona for. Hun var populær, for hendes forældre havde en bladkiosk med slik og tobak. Der var ikke så mange, der havde deres eget dengang.

Margit Gregersen fik job som ung pige i huset og gik ud af niende klasse. Hun så aldrig Mona igen.

Annonce

Børn gav rygrad

Årene med mobning kunne mærkes i voksenlivet, og Margit Gregersen var forsigtig med at etablere sociale kontakter. Hun siger selv, at det først var, da hun fik børn, at hun rigtigt kunne rette ryggen.

- Det kunne jeg, for  børnene havde jo brug for mig. Det gav mig også selvtillid, da jeg kørte taxa i Guderup.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er børnebørn, svarer Margit Gregersen: Nej, gudskelov. Ikke sådan som børn er i dag.

- Er dine egne bør blevet mobbet?

- Min søn blev mobbet. Han kom hjem og sagde det, og jeg forsøgte at bygge ham op igen.

- Bærer du nag?

- Nej, jeg tænker ikke så tit på det mere, det er overstået. Mobningen har jo også været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. Den har gjort, at jeg har rygrad - nu kan jeg godt være skrap, måske også for skrap af og til.

Margit Gregersen går til gymnastik, og hun siger, at hun aldrig har haft det bedre. For to år siden blev hun skilt.

- Jeg er glad, og jeg har det som blommen i et æg, siger hun.

Hjælp med at stoppe mobning

Er du blevet mobbet - som barn eller voksen - og er du parat til at fortælle din historie, så skriv til jei@ugeavisen.dk. Vi vil gerne medvirke til at komme mobning til livs og mener, at en måde at gøre det er at fortælle om de konsekvenser, mobning har for ofrene.

Vi hører også gerne fra mobbere, som måske gerne vil lette deres samvittighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce