Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Mari-Louis blev mor som 17-årig - det hjalp ikke på selvtilliden

Mari-Louis Aagren er meget smilende. Men bag smilet gemmer sig et skrøbeligt sind. Foto: Jens Eilertsen
Mari-Louis Aagren har haft et hårdt liv og spørger af og til sig selv: Hvorfor skal det være sådan for mig? Medicin gør hende i stand til at passe datter og praktik, men den gør hende ikke rask og den gør hende ikke glad.
Annonce

Sønderborg: Mari-Louis Aagren har næsten altid et smil på læberne og hun har styr på mapperne hos Fliselageret i Sønderborg. Alle de papirer, som tidligere lå her, der og alle vegne, har hun samlet i mapper og hun viser dem stolt frem, da ugeavisen er på besøg. Den 29-årige nordjyde, der har boet i Sønderborg i mere end 10 år, er i praktik i virksomheden, og indehaveren Tony Eggert siger, at han er glad for sin nye medarbejder.

Men der er et problem, som kan spænde ben for hendes fremtid i Fliselageret. Mari-Louis Aagren har fire mislykkede praktikforløb bag sig. Hun været meget igennem i sit liv og har et skrøbeligt sind. Derfor kan hun ikke arbejde på fuld tid, og Fliselageret står foran en flytning til Tech 21. Det betyder flere medarbejdere og flere aktiviteter. Sandsynligvis betyder det også, at der bliver brug for en person, som kan arbejde fuld tid i den stilling, Mari-Louis Aagren beklæder i dag.

- Men jeg er rigtigt glad for at have hende her, siger Tony Eggert, der ansatte den nye medarbejder efter anbefaling fra den daglige leder af Blæksprutterne Ole Stolberg.

Glæden er gensidig. Mari-Louis Aagren får meget ud af at se, hvordan hun styrer kontor og regninger og hvordan hun også kan give en hånd med, hvis der er nogle fliser, som lige skal flyttes på det store lager.

Det var en stor omvæltning i mit liv, men at være ung moder hjalp ikke på selvtilliden. Jeg spurgte hele tiden mig selv, om jeg gjorde alt godt nok. Min datter havde vanskeligt ved at tage på, og det endte med, at jeg fik en fødselsdepression. Det talte jeg ikke om, for hvad ville folk tænke? Jeg gjorde jo mit bedste og ville jo bare være en god moder og virke overskudsagtig, men jeg ved i dag, at det ikke var en god idé at holde det hele for mig selv.

Mari-Louis Aagren

Annonce

Sensitiv som barn

Den 29-årige kvinde fortæller, at hun som barn var meget følsom. Hun lukkede sig inde i sig selv, hvis der var støj, og hun havde stor brug for voksenkontakt. Den fik hun også af moderen, men der var alligevel noget inde i den lille pige, som ikke var helt rigtigt. Allerede som 11-årig udviklede hun tvangstanker og det førte senere til alt for hyppig håndvask og det, hun kalder "tankemylder". Hun fik også en angst for at komme til at sluge noget.

I skolen var Mari-Louis Aagren den stille pige, der sad i et hjørne for sig selv. Sådan var det, til hun skiftede til en mindre skole. Her trivedes hun, og hun kalder skoleskiftet et vendepunkt. Hun blomstrede op, men hun var stadig den stille pige med mange tanker.

Men alt godt får en ende - også tiden på den lille skole. Pludselig stod den unge pige der og skulle videre, og det eneste, hun tænkte, var: Hjælp! Skridtet fra den lille skole til handelsskolen i Frederikshavn med 30 i klassen var alt for stort.

- Nu begyndte et nyt kapitel i mit liv - alt det trygge var væk. Jeg var ikke god til at være social. Det var som om, jeg ikke havde noget at tale med de andre om. Der var mange i klassen, som kendte hinanden og de var i kliker, fortæller Mari-Louis Aagren, der droppede ud fra handelsskolen.

På det tidspunkt var hendes drøm at komme til at arbejde i en butik, men efter et praktikforløb erfarede hun, at det ikke var sagen. Derfor tog hun en uddannelse som sundhedsservicesekretær.

Annonce

Til Sønderborg

Som 17-årig flyttede hun til Sønderborg, fordi hun havde fået en kæreste - og det var lidt af et kulturchok.

- Jeg kan huske, at jeg stod på Produktionsskolen i Ragebøl og jeg kunne ikke forstå et ord af det, der blev sagt, siger Mari-Louis Aagren og griner. Hun taler selv rigsdansk med en anelse nordjysk.

Da Mari-Louis Aagren var 17,5 år, blev hun gravid og hun har i dag en datter på 11 år. Hun er ikke sammen med kæresten.

- Det var en stor omvæltning i mit liv, men at være ung moder hjalp ikke på selvtilliden. Jeg spurgte hele tiden mig selv, om jeg gjorde alt godt nok. Min datter havde vanskeligt ved at tage på, og det endte med, at jeg fik en fødselsdepression. Det talte jeg ikke om, for hvad ville folk tænke? Jeg gjorde jo mit bedste og ville jo bare være en god moder og virke overskudsagtig, men jeg ved i dag, at det ikke var en god idé at holde det hele for mig selv, siger Mari-Louis Aagren, der siden har haft adskillige depressioner.

- Hvad vil du sige til 17-årige piger, der overvejer at få et barn?

- Jeg vil ikke sige, at de bør tage en abort, men jeg vil sige, at de skal tænke sig godt om. Når du får et barn og du måske bliver lidt træt af alt det, der følger med, kan du jo ikke bare sige: Nu gider jeg ikke mere.

Mari-Louis Aagren er glad for praktikperioden hos Fliselageret. Her er hun med indehaveren Tony Eggert (tv) og lederen af Blæksprutterne Ole Stolberg, der formidlede kontakten til Fliselageret. Foto: Jens Eilertsen
Annonce

Ikke flere børn

Hvordan fremtiden ser ud for den unge kvinde fra Nordjylland, ved hun ikke. Men det er sikkert, at hun ikke skal have flere børn.

- Jeg håber, at jeg kan beholde dette arbejde, men indtil videre er jeg her til februar, siger Mari-Louis Aagren, der godt ved, at hun har nogle begrænsninger.

- Jeg bliver hurtigere træt og det er også sådan, at jeg godt kan tage noget nært, selv om det er sagt i sjov. Det kan blive ved med at køre rundt i mit hoved. Det er mærkeligt, for jeg ved jo godt, at det kun er sjov.

Mari-Louis Aagren har også vanskeligt ved at tackle sure mennesker. Hun fortæller historien om en praktik på sygehuset, hvor en printer var gået ned. Hun blev så sendt over til en anden afdeling med en fungerende printer, og her var der en person, som gav hende et møgfald. Det gjorde hende rigtigt ked af det og hver gang, hun mødte personen, var hun bange for, at hun igen begyndte at råbe.

Annonce

Blæksprutterne

Mari-Louis Aagren er glad for, at hun tog sig sammen og kontaktede Blæksprutterne. Hun så på deres hjemmeside, at de kunne bruge hende, men hun siger selv, at det var skræmmende at henvende sig. Det har dog løftet hende og Blæksprutterne har æren for, at hun i dag er i praktik på Fliselageret. Hun har også taget mod til sig og er begyndt at synge i kor i Ulkebøl Kirke.

- Er du religiøs?

- Jeg er ikke sådan en, der sidder i kirken hver søndag, men jeg kommer fra et kristent hjem og det har gennem hele livet betydet meget for mig, at jeg har haft følelsen af, at Gud er der. At jeg altid kan vende mig til ham.

- Har du en kæreste?

- Jeg er ikke længere bange for at være alene - og nej, jeg har ikke en kæreste. Om jeg skal have det igen? Det kan da godt være, hvis der er nogen, som banker på min dør. Men jeg skal passe på, for jeg har virkelig haft nogle dårlige forhold.

- Er du bitter?

- Jeg kan da godt blive frustreret og spørge: Hvorfor skal mit liv være sådan? Hvorfor skal jeg tage medicin, der tager toppen af det hele, men som aldrig kan gøre mig rask? Men bitter, nej det er jeg ikke. Jeg må bo bare se at klare mig så godt jeg kan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce