Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Matas i Borgen holder igen åbent

Matas i Borgen er fredag morgen klokken ti blevet genåbnet. Arkivfoto: Timo Battefeld
Efter myndighederne har bekræftet, at Matas er inkluderet i gruppen af samfundsnødvendige butikker, har den genåbnet 50 centerbutikker blandt den i Sønderborg.
Annonce

Sønderborg: Der er fredag morgen kommet lidt mere liv i Borgen. Matas-butikken i centret er nemlig blevet genåbnet efter, at myndigheder har bekræftet, at Matas-kæden er inkluderet i gruppen af samfundsnødvendige butikker.

- Danskerne har i særlig grad i en sundhedskrise brug for de produkter, vi har på hylderne: Hygiejne, håndkøbsmedicin, basal personlig pleje, helsekost og termometre mm. Alt sammen noget, der kan være med til begrænse smitte og hjælpe, hvis man er ramt af sygdom, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, administrerende direktør i Matas i en pressemeddelelse.

Matas fik torsdag myndighedernes meddelelse om, at den gerne må genåbne sine butikker i landets butikscentre, som ellers har været lukket siden onsdag. De 50 centerbutikker, der er genåbnet fredag morgen, skal leve op til en række skærpede krav som følge af myndighedernes anvisninger.

- Når vi holder åbent, aflaster det presset på andre butikker og spreder kunderne over flere kvadratmeter. Vi går ikke på kompromis med myndighedernes krav om fx håndsprit ved indgangen og god afstand mellem kunderne og følger helt tæt op, så medarbejdere og kunder kan være trygge, siger Gregers Wedell-Wedellborg.

20 centerbutikker genåbner ikke, fordi de ligger i centre, som er enten helt eller delvist lukket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce