Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Mennesker vokser i Den Kongelige Køkkenhave

Pædagogstuderende Morten Slot og medarbejder Heidi Valentin i Den Kongelige Køkkenhav. Foto: André Thorup
Det er ikke alene grøntsager og blomster, der gror i Den Kongelige Køkkenhave. Det gør mennesker med sociale- og psykiske udfordringer også. I weekenden var der høstmarked i den fine have ved Gråsten Slot.
Annonce

Gråsten: Bladbeder, rabarber, porrer og chili. Det gror og der høstes i Den Kongelige Køkkenhave, men mennesker vokser også i haven og høster sociale og faglige kompetencer. Væksthuset - beskæftiger cirka 30 medarbejdere - der har sociale og psykiske udfordringer.

En af dem er Heidi Valentin fra Augustenborg, der har fået stillet diagnosen ADHD, og så har hun været indlagt mange gange på psykatriske sygehuse med depressioner.

- Men det er nu syv år siden, jeg har været indlagt med en depression. Det har været og er fantastisk for mig at arbejde her i Væksthuset. Jeg kommer ud og væk hjemmefra og får noget socialt. Før havde jeg en tendens ti at bure mig inde, fortæller hun.

Ti år har hun arbejdet i Væksthuset, der er flyttet fra Augustenborg tl Gråsten Slot.

- Jeg havde 940 skridt derhen, da det lå i Augustenborg. Men nu har jeg købt mig en lille bil, så jeg kan komme herud, siger Heidi Valentin. Hun arbejder cirka tre dage om ugen i alt 15-18 time.

I denne weekend er hun også på arbejde, og her kommer mange gæster. For Den Kongelige Køkkenhave holder høstmarked. I alt er der 30 medarbejdere, som behøver støtte og hjælp til deres sociale- og psykiske udfordringer. 20  andre er ansatte som socialpædagoger og gartnere.

Morten Slot står ved et drivhus og sælger de grøntsager folk har høstet og kommer med i poser og kurve. Han er pædagogstuderende.

- Det er en fantastisk arbejdsplads, siger han.

Annonce

På studietur

Annette Volander og hendes datter Anna Ahlmann har taget turen fra Broager på en slags studietur - eller en inspirationstur.

- Ja, det har vi faktisk. Vi har en ret stor interesse for have, fortæller Annette Volander.


Det er nu syv år siden, jeg har været indlagt med en depression. Det har været og er fantastisk for mig at arbejde her i Væksthuset. Jeg kommer ud og væk hjemmefra og får noget socialt. Før havde jeg en tendens ti at bure mig inde.

Heidi Valentin


- Ja, og vi har fulgt det her projekt i flere år, siger datteren.

- Vi vil gerne se, hvordan de gør - og hvordan de får meget ud af jorden. Det er meget interessant, men det er jo slet ikke groet til endnu. Det tager mange år, siger Annette Volander.

De har også både højbede og andre bede til blomster og grøntsager hjemme i Broager. Her er ingen friseret græsplæne, der fylder det meste.

- Det er ingen fodboldbane hjemme hos os, siger Annette Volander og smiler.

Høstmarkedet fortsætter - her dufter af nybagte vafler og planter - og søndag kan man atter besøge Den Kongelige Køkkenhave, der åbnede for to måneder siden.

Mums - varme vafler er altid et hit. Foto: André Thorup
Mor Annette Volander med datteren Anna Ahlmann studerer planterne og haveplanen. Foto: André Thorup
Der var pyntet op med naturens gaver i Den Kongelige Køkkenhave. Foto: André Thorup
Der er stadig farver i haven. Foto: André Thorup
Den Kongelige Køkkenhave Foto: André Thorup
Den Kongelige Køkkenhave. Foto: André Thorup
Den Kongelige Køkkenhave. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Annonce