Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Mikkel vil dække hele Jylland og Fyn

Mikkel Pedersen har flyttet sit firma All In One til nye lokaler på adressen Storegade 5 i Nordborg. Foto: Jens Eilertsen
All In One i Nordborg har nu opgaver på Rømø, på Nordals og i Vejle. Firmaet er lige flyttet i nye lokaler og direktøren har store ambitioner.
Annonce

Nordborg: Ugeavisen besøgte i februar 2019 Mikkel Pedersen i hans hjem i Nordborg. Her havde den 39-årige iværksætter sit kontor, og han var klar til at tage ud for at hjælpe med havearbejde, pudsning af vinduer og rigtigt meget andet. Hænderne er skruet rigtigt på Mikkel Pedersen og han var rigtig optimistisk. Dengang sagde han også, mens børnene sad på skødet og flere kæledyr pilede ud og ind mellem benene, at han overvejede at åbne et kontor ude i byen.

Det har han så gjort nu, og ugeavisen besøger igen iværksætteren fra Nordals på den nye adressen, Storegade 5 i Nordborg. Han sidder nu iført hvid skjorte med grønt All In One IVS logo på kraven i det meget store kontor, som fremadrettet skal danne ramme om firmaets aktiviteter. Titlen er nu direktør og der er ansat en forretningsfører. Antallet af medarbejdere er vokset til 20. De fleste er deltidsansatte og Mikkel Pedersen siger, at omkring seks er på fuld tid.

Men hvorfor så etablere et kontor 230 kvadratmeter og med 50 kvadratmeter kælder? Svaret er, at All In One også sælger rengøringsprodukter. De er ifølge Mikkel Pedersen drøjere end dem, der købes i supermarkederne, men han understreger også, at de fleste produkter er svanemærkede. Den grønne profil betyder meget for iværksætteren.

Der er meget at se til, men jeg har en dygtig forretningsfører, men jeg er stadig både ude som stuepige og vinduespudser, når der er brug for det.

Direktør Mikkel Pedersen

Annonce

Vokseværk

All In One har haft vokseværk de seneste måneder og har nu tre distrikter - det er Rømø, Vejle og Nordals. Når det sådan er delt op i distrikter, er det fordi firmaet har kontrakt med firmaer, der lejer sommerhuse ud. Den største kunde er dog Nørherredhus, hvor firmaet står for rengøring af hele hotellet.

- Men vi lejer også tjenere ud, siger Mikkel Pedersen, der har en ambition om, at All In Ones tre distrikter skal vokse sammen og at firmaet på sigt skal dække hele Jylland og Fyn.

- Så har du vel nok at se til med det administrative?

- Der er meget at se til, men jeg har en dygtig forretningsfører, men jeg er stadig både ude som stuepige og vinduespudser, når der er brug for det, siger Mikkel Pedersen, der dog også sætter tid af til familien. Han har to børn, som skal bringes og hentes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce