Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Misbrugernes værested indviet: Friheden bor i Kastanie Alle

I dagens anledning var der musisk underholdning, mens brugere og gæster ventede på, at ringriderne blev grillet. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Fem måneder efter indflytning lykkedes det endeligt at få klippet den røde snor.

Sønderborg: - Friheden er jeres sted. I kan være kreative her, I kan være jer selv og stadig være tæt på det øvrige livet i byen. For her er plads til forskellighed.

Sådan lød det fra formanden for socialudvalget Preben Storm, da han onsdag ved middagstid holdt tale for brugerne af Friheden, det nye værested for Sønderborgs misbrugere og udsatte.

Stedet har været i brug siden jul. Men på grund af corona og forsamlingsforbud har indvielsen været udskudt, til det blev muligt at holde den udendørs.

Annonce


Der har ikke været ét eneste slagsmål, siden vi flyttede herned

Bjarne Kristensen


Flere af brugerne gav udtryk for, at de er glade for forholdene: De har fået en rigtig bygning med et lille tekøkken og et rigtigt toilet, ikke bare et midlertidigt festivaltoilet. Hvor mange af dem tidligere måtte sidde udenfor året rundt, er der nu rum til 10-15 personer indendøre. Så mange kommer dog sjældent på samme tid, og derfor er der god plads:

- Det kan vi takke corona for, mente Bjarne Kristensen, en af brugerne.

Det gode ved god plads er, at det medfører færre konflikter:

- Der har ikke været ét eneste slagsmål, siden vi flyttede herned, fortæller han.

Naboer har klaget

Til gengæld har der været naboklager over larm, hvilket ærgrer ham:

- For vi gør faktisk alt, hvad vi kan for ikke at genere nogen. Vi fjerner affald og tomme dåser i smøgen, som vi ikke selv har smidt, for ellers får vi skylden, nævner Bjarne Kristensen.

Kommunen låser døren hver aften kl. 22, men ifølge Helle Schultz, handicap- og psykiatrichef i Sønderborg Kommune, har stedet været brugt efter lukketid af nogle, som medbragte anlæg til at spille højt.

- Men brugerne har lovet, at det ikke gentager sig. For de vil gerne være gode naboer, siger hun.

Efter misbrugerne er flyttet ud af skurvognen ved Reimers-Skolen, er Sønderborg Kommune gået i gang med at udvide antallet af parkeringspladser over for Rønhave Plads.

Friheden i Sønderborg ligger i en smøge op Kastanie Allé 19 mellem en transformatorstation og en boligkarré. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Indenfor har brugerne fået dobbelt så meget plads, et køkken og to udgange. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Friheden afløser skurvognen ved Rønhave Plads, som gennem omkring 20 år har været et samlingssted for Sønderborgs misbrugere. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce