Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Mobbeoffer vendte tilbage til Gråsten Skole

Mona Rosengreen Jessen vendte tilbage til Gråsten Skole. Foto: jens Eilertsen
Mona Jessen oplevede helvede på jord, da hun gik på skolen. Hun fortalte ugeavisen om tiden og sendte en mail til skoleledelsen - der inviterede hende til en snak. Selv om det er mange år siden, hun var elev, var det hårdt igen at gå ind i skolegården.

Broager: Mona Jessen er 43 år, så det er et stykke tid siden, hun gik på Gråsten Skole. Her blev hun gennem tre år udsat for grov mobning, og det fortalte hun Sønderborg Ugeavis. Da ledelsen på skolen læste artiklen, blev Mona Jessen inviteret til at besøge skolen til en snak - selv om det er rigtigt mange år siden, hun blev mobbet.

Mona Jessen sagde ja tak - og gjorde noget, hun aldrig troede hun ville gøre igen: Nemlig at gå ind i skolegården på Gråsten Skole. Hun skriver her om oplevelsen:

- Efter ugeavisens artikel om mig og mobning fik jeg kun positiv feedback, men jeg fik også mange triste og rørende historier fra personer, der er blevet mobbet. I min søgen efter - på en eller måde og kunne ændre noget - sendte jeg en mail til Gråsten skole. Der blev hurtigt reageret, og jeg blev inviteret til møde med ledelsen - og sagde omgående ja. Det svære, så jeg ikke i selve mødet, men i at gå fra bilen og ind på skolen.

- Aldrig mere ville jeg jo sætte mine ben der, men jeg blev nødt til det, for taler vi ikke, bliver vi ikke hørt.

Mona Jessen skriver, at hun fik ret med hensyn til frygten for igen at gå ind i skolegården.

- Der var langt fra bilen og ind på skolen, men det lykkedes med hjertet i halsen, manglende vejrtrækning og alt med mundbind på.

Annonce

Konstruktiv snak

Men hun fortrød ikke, at hun sagde ja til invitationen.

- Det blev en god konstruktiv snak, og jeg følte mig velkommen og hørt. Vi konstaterede, at mobning altid vil findes, overalt, men det er måden, det håndteres på, der er afgørende for, hvor meget mobning, der vil være.

- Udfordringen for forældre og lærere er i dag endnu større, da vi har fået en ny internetplatform, hvor ikke alle kan holde dem gode tone. Med de sociale medier kan man aldrig komme hjem og få en pause fra mobningen.

- Her har vi alle, som forældre, et ansvar. At tro, at en 10-årig pige eller dreng kan håndtere tiktok eller Facebook er naivt og dumt, og det skal de heller ikke - der har de i den alder intet at gøre.

- Vi skal lære vores børn om empati og om, hvordan man behandler andre. Det lærte vi i min alder måske ikke selv, men vi chancen for at bryde cirklen, ændre fremtiden for vores børn og os selv. Der skal gribes så tidligt ind som muligt, fra de helt små klasser, for at forebygge, i stedet for at helbrede. Jo færre,  der kan fortælle sådan nogle smertende, nedværdigende og voldsomme historier som min, jo længere er vi nået. Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Gør du?

Mona Jessen

Gråsten Skole var et helvede for Mona Rosengreen Jessen, der til ugeavisen fortalte, at hun som 15-årig tit drak en øl, før hun tog i skole. Den gjorde det hele lettere at holde ud. Selvmordstankerne kom også, men de blev aldrig ført ud i livet. I stedet begyndte hun at skade sig selv. Hun skar i sig, og det fortsatte faktisk, til hun fik sit første barn for ni år siden.

Mona Jessen lider i dag af biopolar 2, og mener, at den kommer fra mobningen. Hun fortæller, at sygdommen er arvelig, men at der ofte skal noget til at udløse den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce