Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Mommark Havn får handicapvenlig bade- og bådebro

Mommark Havn har fået et gevaldigt løft de seneste år. Nu kommer der også en handicapvenlig bade- og bådebro på ikke mindre end 40 meter. På billedet fjernes der sand i sejlrenden ind til Mommark Havn. Arkivfoto
LAG Sønderborg - Aabenraa støtter Mommark Havns Venner med over 200.000 kroner til en 40 meter lang bade- og bådebro.
Annonce

Sydals: Mommark Havn og Marina har gennem de seneste år fået et markant løft med forretningsmanden Carsten Kock ved roret. Det er blandt andet sket med større tilskud fra LAG-midler (De lokale aktionsgrupper). Senest var der i 2019 et tilskud til ombygning af det gamle havnemesterkontor til et røgeri, hvor der blandt andet røges laks, ål, bacon, svinemørbrad og ost i den nye røgeovn.

Nu er turen kommet til Mommark Havns Venner, der af LAG Sønderborg - Aabenraa er indstillet til at modtage 205.957 kroner til etablering en 40 meter lang og 1,6 meter bred handicapvenlig bade- og bådebro til mindre fartøjer som for eksempel kajakker og lignende.

Ud over bade- og bådebroen er det planen at etablere en kørestolsrampe fra parkeringspladsen og terræntæppe over stranden til broen.

Formanden for Mommark Havns Venner, Claus Jørn Jensen, regner med, at det hele står klar til sommer-sæsonen 2021 - men gerne før.

Annonce

Koster halv million

Selve projektet kommer til at koste en halv million, så nu skal vennerne i gang med at søge fonde og sponsorater.

- Vi har da lidt på kistebunden, forklarer Claus Jørn Jensen. Der er i øjeblikket 45 medlemmer i Mommark Havns Venner og siger, at der er plads til flere. De er med og hjælper ved aktiviteter i Mommark Havn i løbet af sommeren ved for eksempel den store pælesidningskonkurrence, hvor de står og sælger grillede ringriderpølser og drikkevarer. Der har også været succes med et loppemarked i 2019, hvor der var 17 stande. Alt sammen giver det penge til vennernes foreningskasse.

- Der er andre projekter på bedding, som jeg ikke kan afsløre nu, forklarer Claus Jørn Jensen, der var med til at stifte støtteforeningen i 2016 med det formål at hjælpe med til at gøre området ved Mommark Havn et attraktiv sted at være.


Der er andre projekter på bedding, som jeg ikke kan afsløre nu.

Claus Jørn Jensen, formand for Mommark Havns Venner


Claus Jørn Jensen har været formand siden stiftelsen og siger, at der er plads til flere medlemmer i Mommark Havns Venner.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Næsthøjeste antal nye smittede: Varde er eneste kommune i landsdelen med hverken bekymrende ellers kritiske coronatal

Ugeavisen Sønderborg

Endnu en stor smittestigning i Esbjerg og Aabenraa: Fem andre kommuner holder status quo

Ugeavisen Sønderborg

Smittestigning over weekenden sender nye kommuner over den kritiske grænse - men der er godt nyt i Sønderborg

Annonce