Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Motionsklub skal have ny formand

Hanne Wagener forlader formandsposten for at få mere tid til fysisk udfoldelse. Foto: Jens Eilertsen
Hanne Wagener stopper som formand for Motionsklubben Broager, når forsamlingsloftet hæves og bestyrelsen igen kan mødes.

Broager: Når Mette Frederiksen hæver forsamlingsloftet og medlemmerne af bestyrelsen i Motionsklubben Broager igen kan mødes, så får de til opgave at finde en ny formand. Hanne Wagener har nemlig meddelt, at hun ikke ønsker at fortsætte.

Indtil videre har hun ikke kunne trække sig, for de to planlagte generalforsamlinger er udskudt på grund af forsamlingsloftet. Derfor ved Hanne Wagener i skrivende stund ikke, hvornår hun kan trække sig tilbage.

Hun siger, at bestyrelsen nok har fundet en afløser, men ønsker ikke at sige mere om det.

Den 68-årige formand fortæller, at hendes beslutning om at forlade posten først og fremmest er truffet, fordi hun ønsker at foretage sig noget mere aktivt med de ældre medlemmer. Hun står i spidsen for et motorikhold, og det passer hende rigtigt godt, for indtil hun gik på pension, var hun motorikpædagog ved Sønderborg Kommune.

Annonce

Meget arbejde

Hun lægger ikke skjul på, at der også er meget arbejde for formanden, og at hun nok ikke helt vidste, hvad hun gik ind til for to år siden.

- Jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe lidt til, og pludselig var jeg formand, siger Hanne Wagner med et skævt smil.

Hun ønsker at fortsætte som menigt medlem af bestyrelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce