Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Musikere fra hele landet sætter kurs mod Soleng Festival

Soleng Festival blev holdt under tag på Mejeriet i 2020. Foto: Arkiv
I år er de unges festival henlagt til det grønne område ved Amtsgymnasiet.

Sønderborg: Næsten 30 upcomming artister og bands fra hele landet sætter i juli kursen mod Sønderborg for at spille ved Soleng Festival. I år har Soleng Festivalforening henlagt festivalen til det grønne område ved Amtsgymnasiet, og arrangementet er stablet på benene sammen med Mejeriet og Sønderborghus. Der spilles fra 28-31. juli.

Tidligere har festivalen haft adresse på Broagerland, men i 2020 blev den afviklet i en reduceret corona-udgave på Mejeriet.

Målet med Soleng Festival er at skabe en af landets førende festivaller inden for upcomming - den skal være et springbræt for dygtige solister og bands. Der lægges vægt på, at det er en festival, som skabes af unge, for unge.

Annonce

Men hermed bliver det ikke. Soleng Festival vil også være grøn og renere end andre festivaller. Alle er forpligtigede til at rydde op efter sig, og på pladsen vil der være både aktiviteter udover musikken og det, arrangørerne kalder underholdende læring.

Sådan skriver Soleng om sig selv

Soleng Festivalforening er en non-profit forening, der blev dannet i 2019 for at give unge mellem 15-25 år i Sønderborg Kommune en festlig og musikalsk begivenhed.

Rammerne sættes med bæredygtighed og muliggøres ved unge-involvering, hvor overskuddet gives til lokale og almenvelgørende formål.

Festivalen vil hjælpe unge, der er usikre om valg af job, fremtidsmuligheder og drømme. Der tilbydes de relevante værktøjer, så unge kan prøve kræfter med alle aspekter af event- og musikbranchen, som kan bruges indenfor mange erhverv og projektarbejde.

Desuden findes der mange rollemodeller i foreningen for de lokale unge, som kan inspirere flere til at følge deres drømme.

Der er også indsats mod unges stigende ensomhed og ungdomsuddannelsers interne rivalisering. Soleng samler unge om det, som forener dem: Fest, musik og fritænkning.

Fællesskabet kan gøre kommunen mere attraktiv for unge, ved at blande unge på tværs af ungdomsuddannelserne med en anti-rivaliserende effekt.

Endelig er der fokus på upcoming musikeres muligheder i musikbranchen. Der vil altid være spirende artister, der drømmer om at optræde på en scene, og her giver festivalen musikerne mulighed for at performe med professionelle vilkår.



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce