Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Når salgschefen har fri står den på: Børn, band og biler

Karsten Hansen giver den gas på scenen ved en damefrokost.
Karsten Hansens store passion er børnene, bandet Tip Top og biler.
Annonce

Sønderborg: Karsten Hansen er meget seriøs, når det gælder jobbet som salgschef i BALS, men når han forlader kontoret og sætter kursen mod hjemmet i Vollerup, så er den 43-årige sønderborger både familiefar og et stort legebarn.

Han er kendt fra bandet Tip Top Duo og Tip Top Partyband. Her spiller sammen med Kim Pedersen. De to var kun 13 og 16 år, da bandet for 30 år siden spillede første gang - det var i øvrigt ved ringridningen i Ulkebøl. Siden er det blevet til utallige optrædener, og Tip Top er still going strong. Det bliver ikke til så mange koncerter som tidligere, for Karsten Hansen nyder at være sammen med familien, men opgive musikken, det kommer ikke på tale. Han er i øvrigt i dag nabo til Kim Pedersen i Vollerup.

Karsten Hansen er fra 1977, Yamaha knallerten er et år ældre og Minien i baggrunden er fra 2010.
Annonce

Lukker damp ud

Karsten Hansen spiller tangentinstrumenter, og han lægger ikke skjul på, at musikken er en måde at lukke damp ud. Når han er på scenen, så får han noget, som gør det lettere at klare det ansvarsfulde arbejde i BALS. På scenen er det sjov, ballade og masser af show, mens han bag skrivebordet ved Fakta Kløvermarken skal være dybt seriøs og koncentreret. Han har jo en chefstilling i et firma med næsten 500 ansatte.

- Der er jo mange, som også bruger musikken til fordybelse og måske endda meditation. Gør du også det?

- Nej, musik er fest og farver for mig. Det er det.

Annonce

Vild med biler

Karsten Hansen har en anden stor passion - køretøjer. Når han kommer hjem fra arbejdet, sætter han sig af og til på en totalrenoveret Yamaha knallert fra 1978 - han er selv fra 1977 - og kører en tur. Eller han sætter sig ind i den nyindkøbte Mini fra 2010 med konen på passagersædet og børnene på bagsædet.

- Det er en fantastisk fornemmelse at køre afsted og høre fuglene synge. Det er en helt anden fornemmelse. Da jeg så denne bil til salg, vidste jeg, at den måtte jeg bare have, siger Karsten Hansen, der naturligvis har Minien som bil nummer to.

Karsten Hansen lægger ikke skjul på, at biler er en stor passion hos ham, og hans handelstalent gør, at han tit kan købe fornuftigt ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce