Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Naboer er irriterede: Smadret bil står efterladt på tredje måned

Den efterladte og smadrede bil i Guderup. Der er tale om en Mazda Premacy. Privatfoto
Beboerne er irriterede over den efterladte bil på parkeringspladsen ved Mosevej.
Annonce

Guderup: Det irriterer efterhånden beboerne i Guderup, at en efterladt og smadret bil står parkeret overfor lægehuset på Mosevej i Guderup på tredje måned.

En beboer fortæller, at han første gang så den parkerede bil den 1. oktober. Der er tale om en Mazda Premacy.

- Bilen var på det tidspunkt godt ramponeret med nummerplader, så det burde ikke være et problem for politiet at finde ejeren, mener beboeren, der anmeldte det efterladte køretøj den 1. oktober.

Beboeren fortæller, at han efterfølgende har meldt ind til kommunen via "Giv et praj" i slutningen af oktober, men har ikke hørt noget siden.

Han har for få dage siden været forbi bilen igen og kunne konstatere, at der var smidt mindst et affyret romer lys eller lignende fyrværkeri bag ind i bilen. Beboeren har ringet til politiet, som fortsat melder, at det er et "kommunalt problem", da bilen står på deres p-plads.

- Jeg har igen kørt forbi køretøjet og set, at der nu er blevet smadret yderligere ruder i bilen.

Beboeren mener, at det desværre kun er et spørgsmål om tid, før bilen bliver brændt af eller nogen får den idiotiske idé at skubbe bilen ned i mose.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra de kommunale myndigheder. Der er lukket mellem jul og nytår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce