Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Naturstyrelsen inviterer på vandretur i Oksbøl Skov

Vandsamarbejdet, Sønderborg kommune og Naturstyrelsen inviter på tur i Oksbøl Skov på Nordals, hvor der ses på skovens udviklingen gennem de sidste to år. Privatfoto.

Nordborg: Onsdag den 16. juni kl. 19.00 inviterer Vandsamarbejdet, Sønderborg kommune og Naturstyrelsen på tur i Oksbøl Skov på Nordals. Alle er velkommen til at deltage og arrangementet er gratis.

Nye søer og nye indhegninger til græssende dyr samt en ny app og spændende planer for fremtiden er temaerne for vandreturen i år.

Skoven, der blev plantet i 2018 og 2019, er vokset rigtig godt siden da. Den våde juli i 2020 fik træerne til at skyde i vejret og mange træer er langt over mandshøjde. I 2020 og 2021 er der genskabt en række forsvundne småsøer og vådområder samt opsat indhegninger til køer og heste, der i fremtiden skal naturpleje de åbne områder. Desuden er der lavet en app til telefonen, så særligt interesserede kan finde kort over området samt oplysninger om alt fra grundvand over dyreliv til hvilke træarter, der er plantet.

Annonce

På turen ses der nærmere på det, der er sket i skoven de to sidste år og der bliver mulighed for at stille spørgsmål og give kommentarer og forslag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce