Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Negative renter er gode for samfundsøkonomien

Broager Sparekasse giver en stor del af overskuddet tilbage til lokalsamfundet. Foto: Claus Thorsted
For 13 år siden var indlånsrenten op til 5,5 procent. Nu er den minus 0,6 procent. Vi taler med filialleder i Broager Sparekasse Tonni Johannsen om negative renter, finanskrise, coronakrise og om den forandring, pengeinstitutterne gennemgår.

Sønderborg: Samtalen med filialdirektør Tonni Johannsen, Broager Sparekasse i Sønderborg, begynder med en overraskende udtalelse: De negative renter, som banker og sparekasser har pålagt de kunder, der har noget på kontoen i pengeinstitutterne, er gode for samfundsøkonomien.

Tonni Johannsen fortsætter med at sige, at det altså er sådan, at mange sparere er begyndt at investere eller bruge pengene for at undgå den negative rente på 0,6 procent, og det er med til at sætte samfundets hjul i gang.

- Hvis du har en halv million stående, så vil du nok hellere bruge pengene på eksempelvis energirenovering af boligen end betale 3000 kroner i rente årligt, siger Tonni Johannsen.

Annonce

Han synes ikke, at det er i orden, at regeringen kalder pengeinstitutterne "grådige", fordi de opkræver negativ rente. Det er jo sådan, at det jo er Nationalbanken, som sætter renten - og som kræver 0,5 procent, når banker og sparekasser har penge stående.

Låner for lidt

Problemet for både Broager Sparekasse og andre pengeinstitutter er, at danskerne sparer for meget og låner for lidt. Siden finanskrisen er der vendt op og ned på det finansielle marked - faktisk kunne man før krisen i 2008 få op til 5,5 procent på opsparingen.

Efter krisen begyndte danskerne at polstre sig - indlånene steg og udlånene faldt - samtidig med, at pengeinstitutterne blev mødt med krav om større hensættelser. Derfor står pengeinstitutterne i en helt anden situation i dag - en situation, hvor en mindre del af indtægten kommer fra renter på lån og en større del fra provision gebyrer. Det har også gjort, at sparekassen i mindre grad er et sted, man går ind og hyggesnakker - der kommer kun ganske få kunder uden at have en forudgående aftale.

Annonce

De ældre er med

I dag har de ældre mere kendskab til IT fra deres sidste erhvervsaktive år, og de er således blevet fortrolige med netbank og kan klare sig uden at møde op i banken, siger filiallederen.

- Men vi lever af tilfredse kunder og derfor sætter vi også god til af til hver kunde. Kunderne bestemmer selv, om de vil mødes med os online eller fysisk, siger filiallederen, der i øvrigt kan fortælle, at alle er fritaget for maskepligt i pengeinstitutter for at forhindre røverier.

Annonce

Giver til lokalsamfund

Tonni Johannsen siger, at det for ham er et perfekt job at være filialleder i Broager Sparekasse, for sparekassen har et stort lokalt engagement - og han er et stort foreningemenneske. Der gives årligt rigtigt mange penge til lokalpuljen, som går videre til lige fra køleskabe til foreninger til sponsorater til eliteidræt - og til anlæg som Broager Sparekasse Skansen. Det kan man bedre gøre som sparekasse, siger Tonni Johannsen, fordi man ikke har aktionærer. Indehaverne af garantbeviser i sparekassen får dog mellem 3,5 og 4 procent årligt.

Annonce

Miljølån

Broager Sparekasse vil også gerne være en stor spiller på miljøbanen og har derfor succes med særligt gunstige ZEROlån til grønne biler og energiforbedringer, og Tonni Johannsen glæder sig over, at energirenoveringer er oppe i tiden.

- Vi har disse lån, fordi vi godt vil gøre noget godt for dem, der vil gøre noget godt for klimaet, siger filiallederen.


Vi har disse lån, fordi vi godt vil gøre noget godt for dem, der vil gøre noget godt for klimaet.

Filialleder Tonni Johannsen


Økonomisk har Broager Sparekasse det fint, men det seneste regnskab bærer alligevel præg af, at der har været en stor hensættelse til corona - selv om sparekassen ikke oplever tiden som en krise. Der er særdeles god gang i både salg af sommerhuse og huse, og det har filiallederen en forklaring på.

Han mener, at husejerne var sene til at sætte deres huse til salg, da krisen ramte Danmark - fordi de kunne huske, hvordan finanskrisen fik priserne til at falde. De få huse på markedet var der så rift om, og det får jo prisen til at stige. Når køber en gang har misset en handel, fordi man ikke har været hurtig nok, slår man til med det samme næste gang.

Sommerhuse sælges til rekordpriser, fordi danskerne ikke i lang tid sikkert har kunne rejse på ferie - og fordi de negative renter gør det dyrt at have penge stående, påpeger Tonni Johannsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce