Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nej tak til IS-terrorister

Flygtningebørn skaber debat i Danmark Foto: Arkiv

Læserbrev: Debatten bølger, og venstrefløjen og andre har taget den humane kittel på og taler for, at Danmark skal hjemtage 19 børn og 6 kvinder fra flygtningelejre i Syrien.

Det er IS-terrorister, der tales og skrives om. Hvad skal Danmark med IS-terrorister, der har vendt Danmark ryggen, og hvor flere har fået frataget deres danske pas. Som sådan har de ikke krav på hjælp fra den danske stat.

I Ugebrevet fra DF's formand Kristian Thulesen Dahl er der fremkommet nye oplysninger, idet der bag førstnævnte flok på 19 børn og 6 kvinder "gemmer sig" et ukendt antal mænd. Altså krigere, IS-terrorister.

Det er forventeligt, at venstrefløjen, der føler mere for andre, end for deres eget land, i dette spørgsmål fuldstændig tænder af, og kræver hele flokken, uanset antal og baggrund, til Danmark. Rosa Lund (EL) har nærmest fråde om munden, når synspunktet fremføres. Det danske sindelag er ikke umiddelbart synligt i samme forbindelse.

Det er ren forretning for en del af de engagerede humanitære organisationer, der helt klart har en opgave, som skal lykkes. Det er ren selvprofilering. De involverede advokater har virkelig fået en opgave. En opgave betalt af staten Danmark. Hvem har betalt diverse rejser til Syrien for at beskue forholdene, forretningen?

Der er et temmelig stort antal personer, som ikke umiddelbart kan siges at være fri for at tjene på sine holdninger. Det er selvfølgelig ikke noget, der kan give vægt i denne sammenhæng. Vægten ligger ved den såkaldt almindelige dansker, hvis synspunkter skal respekteres og vægtes.

Dette er en sag, hvor Danmarks interesser kommer før hensynet til personer, IS-terrorister, der har vendt Danmark ryggen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce