Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nej til eftergivelse af lån på fem millioner: Ja til ekstraordinær støtte til symfoniorkester

Messingblæsere fra Sønderjyllands Symfoniorkester gav en mini-koncert på vaccinationscentret i Humlehøj-Hallen. Arkivfoto: Birthe Juul Mathiasen
Kulturudvalget har besluttet at give Sønderjyllands Symfoniorkester ekstraordinær støtte på 300.000 kroner som følge af aflyste koncerter i 2020 og 2021.

Sønderborg: Musikerne i Sønderjyllands Symfoniorkester har ikke kunnet spille musik for deres trofaste publikummer i en stor del af 2020 og 2021. Men nu har udvalget for kultur, idræt, handel og turisme besluttet, at det sønderjyske orkester skal have en ekstraordinær støtte på 300.000 kroner i 2021.

- Orkestret har mistet langt mere på aflyste koncerter i 2020 og 2021, end vi giver dem. Men det er et plaster på såret, og det og viser, at vi bakker op om dem, siger Stephan Kleinscmidt (Slesvigsk Parti), der er udvalgsformand.

Sønderjyllands Symfoniorkester vil bruge den ekstraordinære støtte til at gennemføre en eller flere aktiviteter i 2021 og 2022, der kan understøtte borgernes interesse for symfoniorkestret.

Annonce

Orkestret har også ønsket at få eftergivet et kommunalt lån på fem millioner.

- Med støtte kan de for eksempel lave pop up-koncerter, så de kan komme bredere ud. Men udvalget anbefaler ikke, at lånet eftergives. Det går imod vores låneprincipper, siger Jesper Kock (S), der er næstformand.

Støtte i svær tid

Byrådet gav i 2015 orkestret et rentefrit lån på fem millioner. Lånet skal afdrages fra 2023 over ti år.

- Sønderjyllands Symfoniorkester er for Venstre et af kommunes kulturelle fyrtårne. Et samlet byråd havde i budgetaftalen aftalt, der skulle ses på symfoniorkesrets udfordringer grundet corona. Derfor er det også med glæde, at vi har valgt at understøtte symfoniorkesteret i en svær tid, siger Thomas Worm Larsen, der er Venstres medlem af udvalget.

Udvalget valgte tidligere på året at give Sønderborg Sommer Revy ekstraordinær støtte på grund af corona. Der sker i form af køb af tre forestillinger i 2021-2023. De tre forestillinger har en værdi af en halv million kroner uden mons. Desuden vil kommunen bruge 700.000 kroner eksklusiv moms på branding af kommunen i 2021-2023 via Sønderborg Sommer Revys markedsføring.

Faste tilskud

Sønderborg Kommune Samlet giver symfoniorkestret et tilskud på to millioner i 2021.

Sydslesvig Forening, Kolding Kommune og Tønder Kommune giver i 2021 henholdsvis 500.000 kr., 258.000 kr. og 50.000 kr. i tilskud. Aabenraa og Haderslev kommuner bidrager ikke økonomisk til orkestret, men giver tilskud til leje af lokaler i kommunerne.

Kulturministeriet bidrager i 2021 med 42,1 million. Desuden kommer der støtte fra fonde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce