Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nik & Jay fuldender Mølleparkens sommerprogram

Nik og Jay har tidligere optrådt i Mølleparken. Arkivfoto: Lene Esthave
Nik & Jay samt sangerinden Aura Dione er de to sidste navne på Kultur i Syds program for Rock i Mølleparken.
Annonce

Sønderborg: 16 koncerter fordelt på otte koncertaftener i juni og august 2020. Det er, hvad Kultur i Syds koncertrække Rock i Mølleparken byder på i den kommende sæson. Tidligere på ugen blev de første 14 navne offentliggjort, og nu kommer de sidste to navne på plakaten. Det er popduoen Nik & Jay samt sangerinden Aura Dione, der spiller på friluftsscenen Mølleparken fredag den 19. juni.

Nik & Jays havde konfettikanonerne med i Mølleparken i 2014, og nu kommer de tilbage. De udgav senest albummet 'United' i 2013, hvor de også blev Årets Danske Band til GAFFA-Prisen og fik prisen P3 Lytterhittet til P3 Guld. Aura Dione har udgivet tre albums, og det seneste, 'Can't Steal the Music', udkom i 2017. Hun er kåret som Årets Kvindelige Danske Kunstner ved Danish Music Awards i 2009 og 2012.

Blandt de øvrige navne på sommerens program er D-A-D, Magtens Korridorer, Queen Machine og Phlake.

Billetsalget af partoutkort er begyndt fredag formiddag. Et partoutkort giver adgang til hele programmet, men på et tidspunkt vil det blive muligt at købe enkeltbilletter. Hvornår dette sker afhænger af, hvordan salget af partoutkort skrider frem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce