Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Noa Noa er tilbage i Sønderborg - begynder som outlet

Ann Christensen er ny butikschef i outlet tøjbutikken i centrum af Sønderborg. Hun fortsætter som butikschef, når det i midten af september bliver til en Noa Noa. Foto: Kaspar Hvid
Outlet-butikken bliver i løbet af september til tøjbutikken Noa Noa.
Annonce

Sønderborg: Sønderborg har fået en ny tøjbutik. Butikken har til huse i de lokaler, som tidligere husede Solo Concept.

Butikken, som har stået tom siden marts 2019 kommer nu til at huse en ny outletforretning, som slår allerede dørene op tirsdag morgen.

- Der var et godt lokale til rådighed, og så er det bare med at slå til, siger Rama Elawad, som er områdechef for Noa Noas butikker i Danmark.

Kunderne får i butikken forvente at møde store rabatter på tøj til kvinder og børn, hvor de også har flere forskellige størrelser.

- Vi kan mærke, at der er flere kunder, som efterspørger os i Jylland, og vi får mange henvendelser om, hvor vi er. Nu er det bare oplagt at åbne, når vi har mulighed for det, siger Rama Elawad.

Ann Christensen er blevet ansat som ny butikschef i den nye forretning, og hun glæder sig til at komme i gang.

- Det er mange år siden, jeg har arbejdet i butik, men jeg er sikker på, at det bliver skønt, når jeg igen kan hilse på kunderne, siger hun.

Til åbningen er der blevet ansat tre medarbejdere og den nye butikschef. De var mandag travlt i gang med at gøre det sidste klart inden åbningen tirsdag, og de forklarer, at de har brugt omkring fire dage på at gøre butikken klar til åbningen.

Annonce

Bliver til Noa Noa

I midten af september er det meningen, at den nye outlet butik skal blive til en Noa Noa, hvor man får fuldt sortiment af kædens kollektion.

- Det vigtige for os er kundeoplevelsen. Det skal være en helhed, hvor kunderne føler sig velkomne, hvor de føler, at de modtager god behandling uanset om det er ved prøverummene, kassen eller mens de kigger, siger Rama Elawad.

Tidligere havde Noa Noa hjemme på Jernbanegade, og det er derfor helt naturligt for dem, at komme tilbage til Sønderborg, forklarer de.

- Indtil videre kan man ikke rigtigt se den DNA, som normalt præger vores butikker, men det kommer, når der er grand opening i midten af september, forklarer Rama Elawad.

Noa Noa er et danskfunderet internationalt modefirma og brandet er kendetegnet ved feminine og boheme-prægede kollektioner.


Det er mange år siden, jeg har arbejdet i butik, men jeg er sikker på, at det bliver skønt, når jeg igen kan hilse på kunderne

Ann Christensen, butikschef


Personalet i tøjbutikken har brugt de seneste dage på at blive klar til åbningen d. 28. Der er blandt andet ansat tre nye medarbejdere. Foto: Kaspar Hvid
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce