Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nu er seks ud af ti kommuner under den kritiske grænse: I de hårdest ramte kommuner falder smitten også

På landsplan blev der fra mandag til tirsdag foretaget 128.482 pcr-coronaprøver, hvoraf 532 var positive. Foto: Morten Stricker
Størstedelen af kommunerne i Syd- og Sønderjylland er nu under myndighedernes kritiske grænse på 30 smittede per 100.000 borgere, og derudover er yderligere to kommuner tæt på at komme under. Trods flere dage med fald har Kolding fortsat et meget højt smittetryk.

Covid-19: Det går den rigtige vej med coronasmitten i Syd- og Sønderjylland, og i det seneste døgn er smittetrykket faldet i seks ud af ti kommuner.

En af disse er Kolding Kommune, som gennem længere tid har ligget helt i top over de hårdest ramte kommuner i landet. Det gør trekantskommunen dog ikke længere, da Ishøj har overtaget førstepladsen, men Kolding har stadig Danmarks næsthøjeste smittetryk med 221,5 smittede per 100.000 borgere tirsdag.

Smittetal tirsdag den 2. marts

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dag (I parentes er tallene for, hvor mange der mandag den 1. marts var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 9 (9) - det svarer til 18 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 33 (28) - det svarer til 28,6 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (2) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 9 (11) - det svarer til 33,9 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 10 (7) - det svarer til 23,4 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 206 (224) - det svarer til 221,5 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 15 (16) - det svarer til 27 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 12 (12) - det svarer til 32 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 32 (38) - det svarer til 54,6 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 10 (12) - det svarer til 13,5 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

På trods af flere dage med lokale smittefald har kommunen dermed fortsat lang vej ned til myndighedernes kritiske grænse på 30 smittede per 100.000 borgere. Den grænse er seks ud af ti syd- og sønderjyske kommuner ellers under tirsdag.

Senest er Fanø Kommune kommet under grænsen, og derudover er også Esbjerg, Varde, Vejen, Haderslev og Sønderborg kommuner under den kritiske grænse, mens både Billund og Tønder med henholdsvis 33,9 smittede per 100.000 borgere og 32 smittede per 100.000 borgere også er meget tæt på at komme under grænsen.

Annonce

Højt kontakttal for mutation

På landsplan blev der fra mandag til tirsdag foretaget 128.482 PCR-coronaprøver, hvoraf 532 var positive. Det giver en positivprocent på 0,41 procent. Derudover er der fundet 114 tilfælde i 50.221 hurtigtests. Det er uvist, hvor stort et overlap der er mellem personer, der både får en positiv lyntest og PCR-test. Derfor kan man ikke bare lægge tallene sammen.

Antallet af indlagte er det seneste døgn faldet med 11, så der nu er 232 coronapatienter på de danske sygehuse. Af disse er 39 på en intensivafdeling, mens 20 er så syge, at de ligger i respirator. To personer med covid-19 døde det seneste døgn.

Tirsdag er også dagen, hvor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opdaterer om det såkaldte kontakttal. Den seneste beregning viser, at dette nu er på 0,9, hvilket betyder, at ti personer smittet med corona i gennemsnit giver virussen videre til ni personer. Kontakttallet isoleret set for den smitsomme britiske mutation B117 ligger dog højere på 1,28.

Ifølge sundhedsministeren udgør den britiske virusvariant nu 72 procent af den danske epidemi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce