Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nu får Niki tid til at bygge udekøkken - men han er ikke glad

Niki Bjerre Jensen skifter for en tid kølergrill ud med grill. Foto: Jens Eilertsen
Den Nissan-ansvarlige hos autoCentrum, Niki Bjerre Jensen, har i lang tid drømt om at bygge et udekøkken. Det får han tid til nu, for den 41-årige bilsælger sendes fra 1. april hjem med 75 procents løntilskud. Virksomheden betaler de sidste 25 procent og vælger den løsning, fordi de gerne vil sikre, at han kommer retur efter krisen.
Annonce

Sønderborg: Ved siden af biler er grillstegning Niki Bjerre Jensens store passion. Han har i haven på Poppelhegnet en stor Napoleon gasgrill og en pillegrill, der er importeret fra USA. Hele året griller han kød og grøntsager, bager brød og tilbereder anden mad til familien, der består af hustruen, der er lægesekretær, og de tre børn på 11, 5 og 2 år. Den 41-årige grillmester synes selv, at han er rigtig god ved grillen, og han vil gerne deltage i en konkurrence. Indtil videre er det dog kun vennerne og familien, som nyder godt af hans evner.

Niki Bjerre Jensen har længe overvejet at bygge et udekøkken, så han kan grille i lys og læ hele året, og nu ser det ud til, at planerne føres ud i livet. Det ligger nemlig klart, at han fra 1. april skal gå hjemme et stykke tid. I overensstemmelse med sin arbejdsplads, autoCentrum, er det besluttet, at Niki Bjerre Jensen sendes hjem med 75 procents tilskud fra staten. Resten af lønnen betaler arbejdsgiveren. Medejer af autoCentrum, Preben Davidsen, siger, at byens Nissan- og Mazda-forhandling vælger den løsning, selv om den er dyr, fordi virksomheden er glad for alle sine medarbejdere og gerne vil have, at de vender retur efter krisen.

Jeg sagde til ham, at jeg har en passion for biler og at jeg er skrap til at sælge. Så fik jeg jobbet og efter et år blev jeg Nissan-ansvarlig.

Nissan-ansvarlig Niki Bjerre Jensen

Annonce

Fra tøjbranchen

Ifølge Niki Bjerre Jensen er ked af at skulle gå hjemme - selv om han får meget tid til at bygge udekøkkenet. Hans anden store passion er nemlig bilsalg, og han udtrykker stor taknemmelighed over for sin arbejdsgiver, der gav ham en chance for to år siden. Han var dengang helt uden erfaring med bilsalg, men det afholdt ham ikke fra at reflektere på et stillingsopslag fra autoCentrum. I stedet for at skrive mødte han som den eneste personligt op og satte sig foran Preben Davidsen, som han ikke kendte.

- Jeg sagde til ham, at jeg har en passion for biler og at jeg er skrap til at sælge. Så fik jeg jobbet og efter et år blev jeg Nissan-ansvarlig, siger den 41-årige bilsælger.

Uddannelsen som sælger fik han fra Mr. Klausen, og han var efterfølgende butikschef hos Marcus i Aabenraa og hos Brdr. Thygesen i Tønder, før han i fem år var kørende sælger for Calvin Klein. Det job var han egentlig glad for, men børneflokken voksede og det samme gjorde lysten til at tilbringe mere tid sammen med familien.

Annonce

Salget går ned

Salget af biler er på vej ned og Niki Bjerre Jensen er på vej hjem. Det er han bestemt ikke begejstret, for han siger, at han hos autoCentrum er endt det helt rigtige sted. Men de seneste to uger har han kun solgt tre biler - det samme som Preben Davidsen - og der bliver stadig længere mellem kunderne. Så der er ikke brug for to i salgsafdelingen.

På vækstedet har der de seneste måneder været så travlt, at der for en måned siden blev ansat endnu en svend, men også her bliver der mindre at lave til trods for, at autoCentrum afspritter rat, håndtag og andet i bilerne, når de har været til service eller reparation. Værkstedet tilbyder også at hente kundernes biler og levere dem retur - afsprittet over alt.

Der bruges også sprit alle steder på de demobiler, som virksomheden råder over. Hvis en interesseret kunde bestiller en prøvetur over telefonen eller nettet, bliver bilen klargjort, afsprittet og står klar til det aftalte tidspunkt. Der skal bare lige sendes et foto af kørekort. Nøglen sidder i, så det er ikke nødvendigt at gå ind i butikken.

Hvis kunden besluttet sig til at købe, kan det foregå uden fysisk kontakt. Køberne opfordres til at tage tre til fire fotos af deres bil og skrive teknisk data som årgang, kilometertal, udstyr og eventuelle skader. Billederne sendes til autoCentrum, og retur kommer den pris, virksomheden kan betale for bilen.

Lave omkostninger

- Det positive er for kunden, at det aldrig har været billigere at finansiere et bilkøb. Vi har en rente på 1,49 procent og lader man os finansiere bilen, følger der syv års teknisk garanti med på både Nissan og Mazda, siger Niki Bjerre Jensen, der understreger, at der for at få den lange garanti - fire år mere, end der sædvanligvis gives på de to mærker - ikke er krav til løbetid. Kunderne behøver altså ikke strække betalingen ud over de syv år.

- Vi har også 20 til 25 procents rabat på fælge og tilbehør til både Mazda og Nissan - der kan gøres gode køb i denne tid, siger autoCentrums Nissan-ansvarlige.

Det bedste tilbud i virksomheden er dog en Mazda CX5 demobil, der har kørt 5000 kilometer. Den koster 399.000 kroner til trods for, at den er forsynet med Cruise Pack og Luxury Pack. Det betyder, at den har alt i udstyr. Blandt andet lædersæder. Normalprisen er 455.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce