Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nu skiltes der fra E45 til Sønderborg Lufthavn

Vejdirektoratet har givet tilladelse til en bedre skiltning til Sønderborg Lufthavn ved motorvej E45 og Sønderborgmotorvejen. Lufthavnen står foran en udvidelse og ny terminalbygning, som dog er skubbet på grund af coronakrisen. Foto: Sønderborg Kommune
Vejdirektoratet har sagt ja til skiltning mod Sønderborg Lufthavn på motorvejen E45 ved Kliplev samt bedre skiltning på rute 8 ved Nørremark i Sønderborg.
Annonce

Sønderborg: Nu kommer der en hjælpende hånd til turister og andre, der skal bruge Sønderborg Lufthavn til en vej videre ud i verden. Vejdirektoratet har netop givet tilladelse til skiltning til lufthavnen på den Sønderjyske Motorvej - E45 - ved Kliplev samt bedre skiltning på rute 8 ved Nørremark i Sønderborg.

- Alle tiltag er velkomne i bestræbelserne på at understøtte vores ambitioner og visioner for lufthavnen. Den havde, inden covid-19 situationen satte ind, op mod 76.000 passagerer om året, og gæsterne kom fra et større opland i Jylland og Nordtyskland. Dem vil vi rigtig gerne servicere til nemt at finde frem til Sønderborg Lufthavn, siger borgmester Erik Lauritzen(S).

Annonce

Et behov

I begrundelsen fra Vejdirektoratet hedder det blandt andet, at "servicevejvisning til terminalmålet Sønderborg Lufthavn udgør et behov for trafikanterne. I vurderingen er der lagt konkret vægt på, at passagertallet i Sønderborg Lufthavn er betydeligt, og at mange af passagererne kommer fra et større opland via E45."


Lufthavnen havde, inden covid-19 situationen satte ind, op mod 76.000 passagerer om året, og gæsterne kom fra et større opland i Jylland og Nordtyskland. Dem vil vi rigtig gerne servicere til nemt at finde frem til Sønderborg Lufthavn.

Borgmester Erik Lauritzen(S).


Næstformanden for erhvervsudvalget, Heidi Frederikke Jørgensen(V), er glad for den indstilling.

- For de erhvervsfolk, der jævnligt bruger lufthavnen, er skiltningen mod Sønderborg Lufthavn nok ikke så væsentlig. Men det er den til gengæld for charterturisterne, som vi har set en stigning af de seneste år. Mange af dem kommer fra Nordtyskland, og derfor giver det rigtig god mening, at de nu får nemmere ved at finde vej til lufthavnen i Sønderborg, når skiltene kommer op, siger hun.

Sønderborg Kommune forventer, at skiltene mod Sønderborg Lufthavne sættes op inden for overskuelig fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce