Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Ny bog sætter fokus på Sønderborgs rådhus

Sønderborg Rådhus midt i byen. Arkivfoto: Claus Thorsted
Sønderborg Kommune har udgivet en lille bog om Sønderborgs rådhus.

Sønderborg: Gennem århundreder har der ligget et rådhus i Sønderborgs bymidte. Historien om rådhuset bliver nu fortalt i bogen "Sønderborg Rådhus", som er skrevet af Herdis Thomsen Maaløe på opfordring af kommunaldirektør Tim Hansen.

Tim Hansen savende en samlet fortælling om byens rådhus, og det ændrer den nye bog nu på.

Der har måske allerede været en form for rådhus i 1200-tallet. Men det første kendte rådhus er bygget i 1500-tallet. Bogen gennemgår rådhusets historie kronologisk med tekst og tegninger og billeder.

Man kan blandt læse om bombardementet af Sønderborg den 3. april 1864, hvor kun gavlen af rådhuset stod tilbage. Rådhuset blev genopbygget, men i 1933 blev det revet ned og Sønderborg fik det rådhus, man kender i dag.

Bogen "Sønderborg Rådhus" fortæller også om det "nye" rådhus' byrådssal, borgmesterkæden og pladsproblemer på rådhuset.

Bogen byder også på interviews med borgmester Erik Lauritzen og rådhusets flaghejser.

Sønderborg Kommune vil bruge bogen som gave. Desuden har forfatteren, Herdis Thomsen Maaløe, et lille oplag, som hun sælger ud af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce