Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Ny fastfoodrestaurant er først klar om et års tid

Den ny fastfoodrestaurant på Grundtvigs Allé kræver en ny lokalplan. Pressefoto: Sunset Boulevard
En ny lokalplan, der er nødvendig for opførelsen af en Sunset Boulevard i Sønderborg, er netop sendt i høring.
Annonce

Sønderborg:  Man skal væbne sig med lidt tålmodighed, hvis man vil spise på en Sunset Boulevard i Sønderborg. For først ved udgangen af næste år forventes en af slagens at stå klar overfor Ilva og Ønskebørn.

- Vi forventer, at lokalplanen bliver godkendt i byrådet til februar, og at vi så kan komme i gang med at bygge til marts og være færdige i fjerde kvartal 2021, siger administrerende direktør, Michael Andersen, Hanssen Ejendomme, der står bag projektet.

Hanssen Ejendomme købte grunden overfor Ilva og Ønskebørn i 2019 af Pensam. I juni 2020 meddelte Sunset Boulevard, at den vil åbne restaurant på den omkring 4.400 kvadratmeter store grund, som i dag er ubenyttet.

Restauranten åbnes i samarbejde med den nye franchisetager Kim Faber Hansen. Den forventes at skabe 40-45 nye arbejdspladser. Sunset Boulevard er en danskejet fastfood-kæde med 42 restauranter i Danmark, en på Færøerne og en i USA.

Lokalplanområdet har i mere end 30 år fungeret som et grønt areal i tilknytning til virksomheden, der har holdt til i bygningerne øst for lokalplanområdet. Arealet har ikke tidligere været en del af Center Øst.

Annonce

Skiltning og trafik

I forbindelse med etableringen af restauranten vil det trebenede kryds på Grundtvigs Allé blive udbygget med et ekstra ben ind til området og med dertilhørende svingbaner, lysreguleringer og fodgængerovergang.

Netop sikringen af de trafikale forhold, parkeringsfaciliteter er sammen med anvendelsen til restauration og retningslinjer for erhvervsmæssig skiltning hovedformålene med den ny lokalplan, som netop er sendt i høring.


Vi forventer, at lokalplanen bliver godkendt i byrådet til februar, og at vi så kan komme i gang med at bygge til marts

Michael Andersen, Hanssen Ejendomme


Her fremgår det også, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 70 procent for den enkelte ejendom. Bebyggelsen må også maksimalt være i to etager og ikke overstige 10 meter i højden målt fra eksisterende terræn.

Af lokalplansforslaget fremgår det også, at vejadgangen fra Augustenborg Landevej af trafiksikkerhedsmæssige bliver forbeholdt varekørsel til restauranten samt renovation. Alt ind- og udkørsel fra kunder skal derimod ske via Grundtvigs Allé.

Lokalplanen vil være i høring frem til den 7. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce