Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Nybølnorsti bliver genoptaget

Gendarmstien her får en søster, når Nybølstien står færdig. Arkivoto: PR
Sønderborg Kommune bruger en del af de små 400 millioner kroner, den vil  låne af statens særlige coronapuljer til at genoptage etableringen af en natursti mellem Nybøl og Gråsten.
Annonce

Fastlandet: Sønderborg Kommune vil bruge små to millioner kroner på en natursti mellem Nybøl og Gråsten. Når stien mellem Nybøl Vestermark og Stjerneskoven i Gråsten er færdig, vil det betyde, at man kan vandre hele vejen rundt om Nybøl Nor. Arbejdet sættes i gang inden længe.

Det betyder samtidig, at vandrere på Gendarmstien kan vælge en alternativ afstikker til Gråsten via for eksempel Fiskbæk Naturskole og Den Kgl. Køkkenhave.



Som Adsbøl Borgerforening ganske rigtigt gør opmærksom på, bliver Nybølnorstien en fin vandreoplevelse tæt på kyst, skov, bæk og enge, og den er ikke på samme måde som andre kystnære stier i risiko for at blive ødelagt af storm og højvande.

Charlotte Riis Engelbrecht


- Som Adsbøl Borgerforening ganske rigtigt gør opmærksom på, bliver Nybølnorstien en fin vandreoplevelse tæt på kyst, skov, bæk og enge, og den er ikke på samme måde som andre kystnære stier i risiko for at blive ødelagt af storm og højvande. Stien bliver et fint supplement til de mange andre stier, vi har, og et godt tilbud til både turister og borgerne i hele området rundt om Nybøl Nor, siger Charlotte Riis Engelbrecht, der er formand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer.

Stiprojektet er udarbejdet af Stigruppen i Sønderborg Kommune og anbefalet af landristriktsudvalget, mens det er byrådet, der har godkendt økonomien i projektet.

Der arbejdes med en linjeføring som den oprindeligt planlagte, der ligger tæt på landevejen mellem Nybøl og Adsbøl, indtil den kort før byskiltet til Adsbøl skråner ned mod Nybøl Nor.

I anden etape indebærer etableringen, at der bygges en ny bro over Fiskbæk umiddelbart efter Østerbakken. Resten af anden etape er planlagt som en kystnær sti, som efter Gråsten Teglværk rammer den allerede eksisterende sti i Stjerneskoven.

Nybølnordstien

Nybølnorstien på strækningen mellem Nybøl og Adsbøl var forhandlet på plads i form af frivillige aftaler med lodsejerne allerede i 2016, ligesom landsbylaugene i både Nybøl og Adsbøl havde godkendt den. Projektet blev imidlertid stoppet på baggrund af ønsker om en mere kystnær linjeføring og derfor ikke prioriteret i budgetforhandlingerne.

Første etape (fra Nybøl Vestermark til Adsbøl) til ca. 500.000 kr. søges finansieret af de ekstra lånemidler fra regeringen i år.

Anden etape (fra Adsbøl til Stjerneskoven i Gråsten) til ca. 1,4 mio. kr. søges indarbejdet i budgettet for 2021-2024.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce